Ærøskøbing til Søby, Øhavsstien tur 20 og tur 21.
Vækkeuret begyndte at skabe sig allerede kl. 05.00, lidt tidligt i en ferie
Færgen afgår fra Svendborg kl. 07.05 og så kan vi slappe af en god times tid, inden vi rammer Ærøskøbing ved 8.10 tiden. Bussen kører fra Ærøskøbing til den nordlige by Søby kl. 8.30. Vi ankommer til Søby 9.00 og efter det obligatoriske besøg med den lokale bager, er vi klar til at gå de ca. 22 kilometer tilbage til Ærøskøbing.
Parkering i Svendborg kan været lidt af et problem, dog har vi været heldige at få en plads på Frederiksø, 5700 Svendborg nogle gange, Det er gratis og der er ingen begrænsning i tiden.
Praktiske oplysninger
Lige lidt kedelig, men nødvendig praktik
Ærøfærgen
>> Link til Færgen
Busserne på Ærø, der for øvrigt er gratis
Søby
Søby er den nordligste by på Ærø. Byen har 438 indbyggere. I starten af 1700-tallet bestod Søby blot af nogle få fæstegårde. Alle hovedaktiviteterne lå hos hertugen, som boede på Søbygaard det er nogle kilometer udenfor Søby og et sted vi besøger lidt senere. Byen stolthed er værftet, der er Ærøs største.
Vitsø Nor vindmøllen
Efter et smut forbi bageren, går vi ud af Søby i sydlig retning. Vi passere de sjove skil huse ved indgangen til Låddenbjerg Plantage, som eftersigende er Ærøs ældste skov.
Vi går langs marker og på et tidspunkt rammer vi et T kryds. Her kan man vælge at følge Øhavsstien eller lave en afstikker til den gamle vindmølle. Davi nærmer os, bliver vi ærlig talt lidt skuffede. Den er fuldstændig forfalden. Men da vi kommer helt derhen, kan vi se vi kan komme ind i møllen, det er fatisk ret så interessant at se hvordan den er lavet tilbage i 1838. Modsat så mange andre møller vi har set, så er den beklædt med stråtag. Man kan komme ind i møllen og via stiger kravle op i møllen. Det skulle naturligvis prøves. Ret sjovt, på nær vi var smurt ind i fugle lort bagefter.
Vi brugte også lige lejligheden til at teste hvad bageren havde givet os med.
Vitsø Nor
I området omkring Vitsø findes strandenge, vandhuller og fugleliv med masser af gæs og ænder. I stenalderen var Vitsø Nor en fjord. Men efterhånden som sandet vandrede, lukkede det næsten indgangen til fjorden til. I 1788 var åbningen så lille, at man var i stand til at stoppe fjordens munding mod havet. Det var en kæmpe bedrift på denne tid. Herved blev skabt en sø bag stranden. I de efterfølgende 200 år lykkedes det efterhånden at dræne søen helt væk og dele af området blev anvendt til landbrugsjord.
Ca. 225 ha af fredningsområdet er i privat eje, hvoraf Aage V. Jensens Fonde ejer 106 hektar. Resten ca. 119 ha er fordelt på 26 private lodsejere.
>> Læs om Aage V. Jensen her
I 2009 startede et anlægsprojektet med henblik på at hæve vandstanden i området, så halvdelen af området vil være en sø og resten og resten våde og tørre enge. Jeg ved ikke hvordan fuglelivet var i området før 2009, men der var sindssygt mange fugle og “larm” fra fuglene. Der er ingen tvivl om det er blevet en kæmpe succes ved at bringe området tilbage.
Fri leg under vejs
På vej langs Vitsø Nor, er der en vej ind til venstre. Her går får og græsser og naturligvis skal min datter ind og sige hej, vi kan faktisk aldrig gå forbi et dyr uden hun skal hilse på.
Søby Volde
Efter at have gået nogle kilometer langs Vitsø Nor, går vi lidt ind på øen og rammer Søby Volde. Allerede på lang afstand, kan vi se de imponerende volde rejser sig i horisonten. De er virkelig imponerende også taget i betragtning de er skabt uden brug af moderne maskiner.
Søby Volde er et velbevaret voldsted fra 1100-tallet. Voldene er etableret af Kong Niels der var konge tilbage fra 1104-1134. Voldene er lavet som værn mod den tyske ekspansion i Østersøen. Borgen fungerede i ca. 150 år, men mistede sin betydning inden udgangen af det 13. århundrede og gik desværre i forfald. Selve voldanlægget er stadig meget velbevaret, og voldens toppunkt er 36 meter over havets overflade. Vi var naturligvis oppe på alle bakkerne, det er sindssygt at tænke på at dette er skabt via håndkraft. Jeg lover hermed ikke at brokke mig, næste gang jeg skal grave et hul i min have.
Søbygaard
Søbygaard er en herregård bygget i 1580 som jagtslot af hertug Hans den yngre.
Hovedbygningen og ladegården blev opført på to selvstændige borgbanker der var forbundet med en vindebro. Voldgraven blev drænet i 1770’erne og dyrket den er dog fyldt op med vand igen. det er et imponerende flot byggeri.
Søbygaard har en lang række af meget prominente ejere bag sig, der tæller mange forskellige hertuger.
Selv om Søbygaard har været fredet i mange år, har manglende vedligeholdelse medført, at slottet og avlsbygningernes har været i kraftig forfald.
I 1991 købte den selvejende institution Søbygård hovedbygningen med henblik på restaurering. Restaurering har stået på i 30 år nu og Søbygaard står imponerende flot i dag.
Kedelige kilometer
De næste kilometer er after vores mening ret så kedelige. For det første er det på asfalt, det gider jeg ikke gå på. Men hvorfor vi keder os, skal nok nærmere set i luset af de allerede mange indtryk vi har fået på turen, så måske har hovedet faktisk godt af en pause. Men så kan vi kigge på den flotte natur, postkasser og andet haveudsmykning.
Ærø naturpark
Turen går videre og vi går nu på tværs af øen. Ved Øster Bregninge rammer vi et område der er kaldt Ærø naturpark. Det er skabt af 3 private lodsejere. Området er virkelig skønt og der er en helt fantatisk udsigt over øhavet. Der er græsende køer der holder pmrådet vedlige. Der er masser af bænke, det er der forøvrigt over alt på denne rute, hvor man kan sætte sig og nyde livet.
Sagnstenen i bølgemose
Borgnæs Skov
Turen ud mod kysten byder på lidt udfordringer. Ruten er lavet en grundet havørne der skal yngle. Der er foreslået en alternativ rute, men vi vælger at lave vores egen. Denne rute kommer forbi et fantastisk smukt landskab og til min datters store græde køer.
Men endelig kommer vi ned på stranden. Vi kommer til at gå nogle kilometer på stranden, inden vi får mulighed for at gå på en helt fantastisk smuk trampesti langs vandet.
Stokkeby Nor dæmningen
Vi er nu ved at være tæt på Ærøskøbing, men inden da skal vi lige over dæmningen ved Stokkeby Nr. denne dæmning blev lavet tilbage i 1855 da man ønskede at få mere landbrugsjord. Hele vejen rundt om området er der an kanal der opsamler og samler vandet. En stor pumpestation sørger så for at lede vandet væk.
De gamle badehuse
Et badehus på øen Ærø er ikke bare et badehus. Det er et samlingssted for familien. De ikoniske og særdeles attraktive badehuse har snart været på øen i 100 år. Men det har ikke været fredelige år, de har gentagende gange været udsat for trusler med fjernelse igennem tiderne.
Badehusene ligger 2 steder på Ærø: På Eriks Hale ved Marstal og her på Vesterstrand ved Ærøskøbing.
Begge steder er husene smukke, karakteristiske og velholdte ned til mindste detalje.
Grundene, som badehusene står på, er lejede – for evig tid. Men klausulerne er skrappe: Ingen udbygninger, ingen tilbygninger og ingen installation af el eller vand.
Få historien om badelivets opståen i Ærøskøbing i slutningen af 1800. Her havde kvinderne adgang til at bade om formiddagen, over middag var det så mændenes tur til at bade.
Det er vildt sjovt at gå og kigge på de sjove, finurlige, skæve, mærkelige farver og særdeles hyggelige huse.
Husene er meget sjældent til salg, de arves fra generation til generation. Men når de endelig er til salg, sælges de for temmelig store beløb, jeg læste om en pris på 250.000 kr for 12 kvm.
Ærøskøbing
Ærøskøbing har knap 1000 indbyggere og er dermed ejere af titlen som Danmarks mindste købstad. Byen har jeg læst flere steder, har fået tilnavnet ”Eventyrbyen”, og hvorfor ses ganske tydeligt, når man går gennem de brostensbelagte gader. Her er det exceptionelt velbevarede 1700-tals huse efter det andet. Kombineret med veje af brosten gør det hele fuldent.
Både min datter og jeg er tossede ved fisk, så naturligvis skal vi forbi røgeriet i byen. Det er faktisk andet forsøg, sidst vi prøvede var køen så lang, at vi droppede det. I dag slap vi med 30 minutters ventetid. Jeg ved ikke hvornår fisken er fra, men det var faktisk røvkedeligt i forhold til det fiske vi får ved vores sommerhus i Hvide sande. Men portionerne var store og øllet koldt.
Vi havde som altid en super skøn dag på evig skønne Ærø. Vi var særdeles heldige med vejret, 15 grader og høj sol, perfekt til vandreture.
Bogen om Øhavsstien sagde turen var på 20 kilometer. Både mit Garmin ur og min Outdooractive app var enige om vi havde gået 22 kilometer. Om det er den omvej ved møllen eller vi bare slingre meget ved jeg ikke, men det er skønne 22 kilometer.
Kortet over øhavsstierne finder du her:
Øhavsstien er sindssygt godt afmærket, vi har på intet tidspunkt været i tvivl undervejs. Modsat andre ture på Øhavsstien er her masse af steder man kan sætte sig, der er bord / bænke over alt. Ved Søbygaard er der et fint offentligt toilet.
Husk at LIKE min Facebook side, så du kan holde øje med mine ture
>> TROLDEBAKKEN PÅ FACEBOOK
