Drejø, et forholdsvis ukendt sted for mig, men hold nu op hvor er det et skønt sted og sikke en gæstfrihed vi blev mødt af.
Øen har kun 69 indbyggere og jeg tror ca. halvdelen hilste på os
For at komme til Drejø, skal man sejle i ca. 75 minutter fra Svendborg. Overgangen vi benyttede var kl. 7.30 og med forventet ankomst kl. 8.40. Overgangen var rigtig fin, færgen er ikke så stor, men da der kun var en passager mere end os, var der rigeligt med plads.
Sjældent har jeg mødt mere venligt og service minded personale, god start på dagen.
Der er gratis parkeringspladser få hundrede meter fra hvor færgen sejler fra
Lyset denne morgen var for øvrigt helt fantastisk
Øen Drejø
Drejø er en ø i det Sydfynske Øhav med et areal på 4,26 km². Den har en længde på 5 km og en bredde på 2 km.
Drejø har to havne, den ene hvor der både er lystbåde og hvor færgen lægger til. Nordpå er der endnu en lille lystbåde havn.
Øen siges at ligge “Lige midt i verden” – i dette tilfælde betyder det, at den ligger lige langt fra Ærø, Fyn og Tåsinge.
At gå rundt på øen er en stor naturoplevelse, over alt er der fugle, harer og vi så rigtig mange dådyr. Jeg har ikke en brik forstand på fugle, så jeg skal ikke kloge mig på arterne, men hold nu op der var mange over alt. Flere steder på turen rundt, sprang der en harer op fra sit gemmested når vi gik forbi, jeg ved snart ikke hvem der blev mest skræmt.
Drejøs historie
Drejø var med stor sandsynlighed beboet allerede i stenalderen for 8.000 år siden, der er fundet flere flintredskaber rundt om på øen. Senest efter orkanen i 1999 hvor ekstremt lavvande afslørede en stor stenalderboplads nær Grydeholm.
På skrift er øen først nævnt i Kong Valdemar sejrs jordbog i 1231. Sandsynligvis blev øen dengang brugt til jagt.
I år 1480 nævnes øen igen, denne gang i forbindelse med ulovlig handel med Tyskland. Svendborg var på dette tidspunkt købstad og derved skulle alt lokal handel foregå igennem denne by.
Men driftige folk på Drejø. havde deres egen handel kørende med Tyskland.
I år 1535 blev der bygget et mindre Kapel af kampesten, dette efter mange fatale sejladser mellem øerne i det fynske øhav. Kirken blev løbende udvidet og står i dag som en fantastisk flot hvid kalket kirke.
I 1766 blev Drejø solgt til Preben Brahe, Hvedholm, der i 1798 lægger den under grevskabet Brahesminde.
Skarø, Hjortø og Birkholm i 1555 indlemmet under Drejø pastorat, og udgjorde hermed Drejø Sognekommune. Først i 1964 kommer øerne ind under Svendborg kommune.
I 1994 tages den nye havn i brug, dybden gør det nye sted lagt mere ideelt til at modtage større både. Den gamle havn bruges stadig til lystsejlere
I 1997 Får Drejø og Skarø deres egen færge “Højestene”. Svendborg Kommune danner selv et rederi.
Rundt om Drejø
Lyset og vejret i det hele taget var helt fantastisk denne meget tidlige oktober morgen, faktisk uhyggelig tidlig hvis du spørger min teenager datter.
Som sagt, lyset var helt fantastisk denne morgen, ovenstående billede er haven og færgen kan anes i baggrunden.
Drejø, har modsat mange andre øer, faktisk en officiel vandrerute. Denne rute er dog afgrænset til noget af øen, faktisk primært rundt om byen, men alligevel fedt initiativ.
Vi startede med at følge denne rute syd om øen. Der var virkelig mange gæs denne morgen. Turen er på en grusvej og dejlig nem at gå.
Turen går en kilometers penge langs vandet. Herefter drejer stien op mod byen igen. Vi valgte at fortsætte langs vandet rundt.
Landingsbane og gravsten
På vej rundt langs stranden støder på vi en landingsbane, vildt nok en lille ø som denne har egen landingsbane. Der stod faktisk også en mindre fly klar, vi fandt aldrig ud af historien bag. Lidt efter nede på stranden bogstavelig talt faldt vi over en gravsten. Vi har set mange sten stykker fra gravsten brugt som kystsikring rundt omkring, men aldrig en komplet sten, lidt sært.
Turen langs stranden er nogle stedet lidt af en prøve, der er rigtig mange sten og de er glatte. Heldigvis rammer vi et lang stykke med sand, faktisk en helt fantastisk dejlig sand strand.
En flot nærmest hjerteformet hulsten blev det også til, ret specielt fund.
Høje skrænter ved Drejø klint
Da vi har gået ca. 3 kilometer vælger vi at gå op og følge asfalt vejen, det bliver dig kun til ca. 500 meter, inden vi igen vælger at gå mod stranden. Her er der en udemærket vej, dog er græsset temmelig langt at gå i, men stadig nemmere end stranden. Vi følger denne rundt til vi rammer øen vestligste punkt. Dette er også stedet hvor øens store skrænter er. Vi følger stranden til vi rammer en sti op igen. Stranden er ret besværlig at gå på, men imponerende flot med de høje skrænter bag os.
Hyggelige huse og sjove postkasser
Fra stranden, går vi med en sti tilbage hvor vi rammer en asfalteret vej. Som altid når vi går, snakker vi meget om de huse vi møder undervejs. Der er virkelig mange skønne huse på Drejø, om de alle er helårshuse eller der også er sommerhuse i mellem ved jeg ikke – men der er rigtig mange skønne steder jeg godt gad bo. I det hele taget er der utrolig pænt og rent over det hele, vi så intet skidt på stranden eller på stierne vi fulgte, byen er virkelig også pæn og ren over alt. Det eneste “skidt” vi så, var en rom flaske fra den Dominikanske republik ligge på stranden, men den er nok hjulpet på vej.
En anden sjov ting er deres postkasser, der er mange kreative måder at montere postkassen, flere er endda malet – super hyggeligt.
Tilbage på stranden
Efter at have gået ca. 500 meter, går der en asfalteret vej ned mod stranden igen. Den vælger vi at følge og står snart efter på stranden igen. Her står nogle træstubbe, vi vælger at låne til en kort pause.
Herfra går vi igen på stranden, heldigvis er der lavvande, ellers havde den del været umuligt at gå. Der ligger et vælter træ, men det er let forceret så vi kan komme videre.
Området vi bevæger os rundt i, hedder Mejlhoved. Vi bevæger os helt ud på Mejlhoved Odde hvor der er den skønneste udsigt til flere af de andre sydfynske øer. Området er ikke optimalt til vandreture, så vi vælger at søge tilbage mod asfalt vejen. Da vi endelig rammer asfalten igen, beslutter vi at følge den til vi rammer byen.
Den fatale Skt. Hans aften i 1942
Øen tækkemænd arbejder på taget på den gamle præstegård midt i Drejø by.
Vejret er forrygende godt, der er helt utrolig varmt og solen står højt på himlen. Ikke en vind rører sig denne dag.
Det er et hårdt og slidsomt arbejde, så tække mændene har brug for gode pauser og masser af vand. Præstenskone invitere dem på eftermiddagskaffe – pausen blev desværre ganske kort, for snart efter lyder det værst tænkelige råb: “Det brænder – det brænder….”
4 timer efter kan Drejøs beboere se de sørgelige rester af 11 gårde og 7 huse – alle ædt af flammerne og kun asken ligger tilbage.
Ingen mennesker og dyr kom noget til, men byen blev aldrig den samme
En minimodel på 4 m2 af Drejø by før branden kan ses på museet Gl. Elmegaardmidt i Drejø By.
Billedet er tyvstjålet fra nettet, men jeg håber alle tager sig tid til at besøge dette museum. Byen før branden ligner umiddelbart en stor udgave af hoved byen på Lyø.
>> Læs om vores besøg på Lyø
Næste gang prioritere vi vores tid anderledes og kigger derind.
Drejø By i dag
Selv om øen er lille, så har den faktisk rigtig meget at byde på. Her er spisesteder, forsamlingshus, kirke, kro og en bette købmand. Som tidligere nævnt er her virkelig pænt og rent over det hele, ikke et eneste stykke smidt affald ser vi og ingen faldefærdige huse – her er virkelig skønt.
Vi går rundt i byen, er forbi den gamle kirke og ender til sidst ved købmanden, hvor vi naturligvis skal prøve en af de lokale is, godt nok fra Skarø, men det er jo naboen, så det går nok.
En masse mennesker er samlet hos den kombinerede kro og købmand, alle hilser på os. Det virker som alle kender alle og de virkelig hygger sig. En hyggelig diskussion om den bedste måde at tilberede dådyr, blevet skyllet ned med et par håndbajere – sådan skal det være.
Vi er nu ved at være sultne, så efter at have spist dessert, søger vi mod den gamle havn, hvor vi håber at finde borde så vi kan lave vores frokost.
Drejø kirke
To dåbsselskaber forliste i farvandet mellem Drejø og Ærøskøbing, og alle om bord i sejlbåden druknede. Denne meget tragiske begivenhed resulterede i tilladelse fra kong Christian lll til at Drejø måtte bygge deres egen kirke.
Drejø kirke blev indviet i 1535 og drejøboerne valgte en ikke-katolsk præst året før reformationen i Danmark. Kirken er placeret væk fra byen, så den overlevede den fatale brand i 1942.
I 1555 blev Skarø, Hjortø og Birkholm lagt under Drejø Pastorat, for at give præsten et bedre indtægtsgrundlag.
Herefter udgjorde de 4 øer Drejø Sogn. Skarø fik eget Bedehus indviet i 1900, før blev de døde sejlet fra Skarø til Drejø. Der er faktisk et punkt på øerne opkaldt efter denne transport.
Og til info til andre turister, så er der et åbent toilet og der er mulighed for at tanke vand.
Drejø gamle havn
I stedet for at sidde i byen, søgte vi mod Drejæ’s gamle havn for at spise vores mad.
Det er åbenbart endnu et lokalt hygge spot, indtil flere mænd sad og hyggede i en vogn.
Drejø’s gamle havn er den ældste havn på Drejø, den fungerede som færge havn ind til 1906 hvor Drejø færgehavn blev bygget.
Basinet er 2m bredt og renden er ved lavvande min. 1,3m dyb. Vandet er helt utrolig klart, så vim kunne sagtens se bunden på sejlrenden
For en ikke sejlkyndig så det godt nok smalt ud, at komme ind i havnen, men i den tid vi var der, navigerede 2 både ind, uden problemer.
Der er masser af steder at sidde og nyde livet nede ved denne gamle havn. Toilet og badefaciliteterne er absolut i topklasse og som alle andre steder, her er utrolig rent og pænt.
Vi havde medbragt en færdigret og vores Trangia, så det blev til “lækker” varm mad til frokost, desserten var jo allerede fortæret.
Da vi forlod havnen, gik vi af små stier nordpå, her var vi så heldige, at se en stor flok rådyr stå og spise. Blandt disse var der 3 helt hvide rådyr, det var en kæmpe stor oplevelse. Desværre var de for langt væk til vi kunne tage billeder, så dette er langret i vores interne fotoalbum.
Vi besøgte desuden også en fantastisk sød dame der drev et kræmmermarked i sin gård. Hun bød på en lokal drik, bestående af rom, ingefær og en masse hemmelig ingredienser. Det smagte forrygende godt og næste gang, køber vi en flaske med hjem.
Alting har en ende…
Som det nok ret så tydeligt kan aflæses, så er vi meget begejstrede for Drejø. Øen er virkelig skøn, vi var også hammer heldige med vejret denne oktober dag.
Der er for øvrigt mange steder hvor man kan overnatte enten i shelters eller på de fri teltning spots.
Vi kommer helt sikkert igen, dog bliver det nok til sommer hvor de forskellige cafe’er og spise steder er åbne
Vores tur rundt på øen var 17 kilometer, vi fik desværre ikke logget ruten
Skønne dejlige, hyggelige Drejø – vi ses!
Husk at LIKE min Facebook side, så du kan holde øje med mine ture
>> TROLDEBAKKEN PÅ FACEBOOK
