Endelave er en ø øst for Horsens. Øen er 13,2 km² stor såkaldt moræneø, den er dannet under sidste istid, og har store marine områder. Ca. 1/3 af øen består af skov, hede og overdrev. Øen er kendt for sine ca. 15.000 vilde kaniner. De 14.994 valgte dog at holde fri den dag vi besøgte øen, men vi så da nogle vilde kaniner.
For at komme ud til øen tager man færgen fra Snaptun, der er en fin parkeringsplads lige ved terminalen.
Sejlt turen til Endelave tager ca. 60 minutter og byder på en fantastisk udsigten over Møllegrunden, eftersigende skulle her opholde sig mange sæler. Dem så vi ingen af, men skøn sejltur derover.
I øjeblikket er der ca. 156 fastboende på Endelave. Derudover er der ca. 100 ejere af sommerhuse og ferieboliger på øen. Jeg tror vi var 50 mennesker der denne dag valgte at gå kaninoen. Men vejret var også skønt, vi havde 22 grader og der var næsten ingen vind, helt perfekt.
Da vi ankom til Endelave, valgte vi at gå mod uret rundt om øen. Selve kaninoen er opgjort til 21 kilometer.
Synes du 21 kilometer er lige i overkanten? Så har du har også muligheden for at vandre på mini-kaninoen på 12 kilometer eller en af de kortere ruter på 5,5 eller 3 km. Så ingen undskyldning for ikke at komme afsted.
Den første halve kilometer var på en trampesti, herefter går turen ned på stranden. Her er virkelig skønt og der er nogle fede spots.
Der er kanin huller overalt på Endelave
Så snart vi bevægede os væk fra Endelave by, var der kanin huller overalt. Ikke en skrænt eller noget uden et kanin hul, så ingen tvivl om der er mange af dem.
Stranden på vestsiden af øen var ikke længere sand, men løse sten. Alle der har prøvet at gå i løse sten ved hvor hårdt det er, så efter 500 meter, valgte vi simpelthen at gå under tråd hegnet og ind på en mark. Der var ingen dyr at se, så vi antog vi ikke generede nogen.
Kaninoen er fantastisk godt opmærket
Jeg har som altid plottet ruten ind i Outdooractive hjemmefra, men på intet tidspunkt havde jeg telefonen fremme for, at tjekke ruten, den er rigtig godt opmærket.
Efter mange kilometers sten helvede, rammer vi endelig en trampesti på sydsiden af øen. Igen er her rigtig mange kaninhuller, men ingen kaniner. Man kan godt mærke ruten og Endelave er populær, det er mennesker over alt.
Vi ankom til øen allerede kl. 7.30 og vi skulle først med retur 14.30, så vi havde omkring 7 timer til at gå de anslåede 20 kilometer. Så vi havde masser af tid, så vi tog hver time en pause og nød udsigten. På normalt fast underlag går vi 5-6 kilometer i timen. I dette løse underlag var vi nede på 3-4 kilometer i timen.
Øst er flottest
Jeg skrev det samme i et andet indlæg, men det samme gælder her, østsiden af øen er naturmæssigt langt flotterede end vest. Her er masser en flotte enge, skrænter og skov. Desværre er vi igen nede og gå i sten, men vi har stadig masser af tid, så ingen problemer i det.
Det er vigtigt at huske godt med vand og forplejning, der er ingen steder på denne tur du kan proviantere, vi mødte en par der var løbet tør for vand halvejs, så er 13-14 kilometer pludselig meget langt. De fik en flaske vand af os, vi havde nok.
Der er heller ingen toilet muligheder undervejs, lidt af en test for en teenager pige.
Turen går heldigvis igen over i, at være en trampesti og senere bliver det til en grusvej. Her skal man dog lige være opmærksom på, at der er trafik fra biler.
Kloge fugle
På nordsiden af øen valgte vi igen at holde en lille pause. Her har der i gamle dage været viking aktivitet for rigtig mange år siden.
På jorden lå der nogle store sten og masser af muslingeskaller rundt om. Vi har set det samme oppe i vores sommerhus i Hvide Sande flere gange. Fugle flyver ned til stranden ved lavvande og henter en musling. De flyver hen over disse store sten og fra stor højde, dumper de muslingen med på sten, hvor efter den går i stykker. Så er muslingen blottet og fast måltidet kan starte. Det er et imponerende syn på en mole, men endnu mere imponerende, at de fra måske 10 meters højde, kan ramme en sten på 1 meter i diameter.
Endelig ser vi Endelaves kaniner
Vi er nu efterhånden det meste af vejen rundt om øen. Det sidste stykke foregår i skov og er fantastisk skønt. Endelig efter 20 kilometer ser vi den første kanin, faktisk ser vi flere kaniner de næste par hundrede meter, så kan vi sætte X ved den oplevelse. Vi er nu tilbage i Endelave by. I stedet for at gå direkte op til færgen, svinger vi lige ind i byen og ser den flotte gamle kirke og den mindesten vi havde læst om hjemmefra.
Mindesten for S/S AGDA
Lørdag d. 15. januar 1944 kl. 18.45 blev fragt- og passagerdamperen S/S AGDA ramt af en mine ud for Endelave. Alle 14 ombord døde i ulykken. S/S AGDAs forlis var den hidtil værste skibskatastrofe i danske farvande siden 2. verdenskrigs udbrud.
Retur i Endelave by
Tilbage i byen for vi lige hilst på endeu flere kaniner, denne er dog et en lidt mere metallisk karakter.
Timet og tilrettelagt
Som en dansk klassisk vaneforbryder ville have sagt, var turen timet og tilrettelagt. Vi var nu retur på haven og der var præcist 45 minutter til færgen sejlede retur til Snaptun – præcist den tid det ville tage at drikke en iskold fadøl.
Endelave er fantastisk skøn, især østsiden af øen faldt vi pladask for. Generelt var der alt for mange mennesker, men det var der i sommeren 2020 over alt i den danske natur.
Vi havde heldigvis læst på lektien hjemmefra og havde rigeligt med vand og forplejning med. Det var der andre der lærte på den hårde måde. Turen vi havde planlagt var 21 kilometer, men der var flere steder “vi lige var inde og kigge” – så uret viste 22,8 kilometer da vi ventede på færgen.
Husk at LIKE min Facebook side, så du kan holde øje med mine ture
>> TROLDEBAKKEN PÅ FACEBOOK
Turen kan hentes på Outdooractive via nedenstående link
En tanke om “Endelave”