Lyø

Lyø, med stor fare for liv og lemmer, tør jeg godt kalde Lyø for Danmarks hyggeliste ø. Lyø – er simpelthen lille perle i det fynske øhav.

Der er fantastiske muligheder for at gå øen rundt, gode fiskemuligheder og der er bare vildt hyggeligt. 

For at komme over til denne fantastiske ø, skal man med færgen fra Faaborg
>> Færgen til Lyø

Sejlturen er kort og der er fuld dækning på mobilen, så du kan rolig tage en teenager med 

På Lyø kan man opleve en ø med masser af skøn natur, enormt flinke mennesker, dejlige steder ved vandet, en fascinerende kirke og en fantastisk hyggelig by. Midt på øen ligger den store landsby. Den er bemærkelsesværdig med sine stengærder og gårde.
Øens kirke er opført under reformationen og kirkegården er cirkelrund og en af de smukkeste og mest særprægede jeg nogensinde har set.
Landskabet der er formet under istiden er bare en kæmpe oplevelse at se. 

Lyø rundt

Det er muligt at gå stortset hele vejen rundt om øen. Vi valgte dog en lidt alternativ rute, da vi også ønskede at den fantastisk hyggelige by. 

Stien/vejen rundt er rigtig fin at gå på. Vi gik fra færgen og gik i retning øst. Efter 750 meter, ramte vi det nye land, åbenbart en sandbanke der er opstået igennem tiderne.
Vi mødte ikke et øje på vores tur, selv om det var i juli måned. Vi fortsatte med stien så langt vi kunne og gik så ind mod byen. På vejen ind gik vi tværs igennem i temmelig stor bondegård. I stedet for at hidse sig op over sådanne turister bare kom vadende, hilste manden hjerteligt. Turen ind mod byen var temmelig kuperet og man kan rigtig se hvordan isen i sin tid har formet landskabet. Lyø er bare smuk.

Landsbyidyl

Nogenlunde midt på øen ligger Lyø by. Med hele 5 gadekær er her rigelige muligheder for at opleve rigtig landsby idyl. Vejene rundt i byen er smalle og det ene smukke bindingsværkshus afløser det andet. De fleste af husene stammer fra 1700-tallet, og nogle få er endnu ældre. De fleste af husene er virkelig pænt vedligeholdte og en fryd for øjet. Gadekærene blev oprindelig brugt til vandig af dørene. I dag bruges de som vandreservoir  i tilfælde af ildebrand.

Hyggelig lille købmand

Et must på vores gåture, er altid at besøge den lokale købmand. Det kunne jo være de havde noget kage vi ikke kunne få andet steds. Vi lever jo pt i en corona verden, så hænderne skal naturligvis sprites af inden vi går ind i butikken. Det er lidt en alternativ version her på Lyø

Mindestenen

Denne sten er til minde om Valdemar Sejrs tilfangetagelse på Lyø. Her blev han i 1223 sammen med sin søn taget til fange af Grev Henrik af Schwerin. Det tænkte de så lidt over på øen og 700 år efter, mere præcist d. 6 maj 1923, rejse byen denne mindesten som vidner om Kong Valdermar Sejr’s ophold på Lyø.

Vindtelefon

Fra byen går vi igen ned mod vandet. Her passere vi en gammel telefonboks, en såkaldt vindtelefon. Denne telefon kan bruges til at ringe til de døde. Idéen kommer fra Japan og en gartner i halvfjerdserne ved navn Itaru Sasaki.
I 2010 døde hans elskede fætter, og som en måde at håndtere sin sorg på, fik han den geniale idé at købe en nedtagen telefonboks og stille den op i sin have, som har udsigt over Stillehavet. Hver dag ‘ringede’ han til sin fætter på vindtelefonen, som han kaldte den, fordi den overbragte hans beskeder med blæsten.

Det er formentlig den første vindtelefon i Danmark, og måske også den første i Europa

Vi fik sendt en venlig hilsen afsted til ungernes morfar. Min morfar, mormor og mine bedsteforældre fik vi også sendt en hilsen afsted til med vinden. Fantastisk smuk ide, der et kort øjeblik fik os til at tænke på alle dem der ikke er her mere.

Tilbage til stranden

Vi fortsætter forbi vindtelefonen, forbi Sønderhuus og går ned til stranden. 

Klokkestenen

På vestsiden af Lyø finder du Klokkestenen, som er et gammelt dyssekammer (af oldnordisk dys, gravhøj, stendynge).
Klokkestenen er anlagt mellem 3500-3100 år før Kristi fødsel. Navnet kommer fra den særlige egenskab dyssekammeret har – når du slår på stenen, afgiver den klare toner. Sagnet siger, at hvis stenen afgiver sin lyd, når man slår på den, kan man få et ønske opfyldt. Vi havde ikke mødt ret mange andre mennesker på vores tur, hvilket undrede os, for der var pænt mange med færgen. Men nu fandt vi dem, de stod alle i kø foran klokkestenen, vi ventede 20 minutter på det var vores tur til at slå på stenen og ønske os noget. Det er ret fascinerende, alt efter hvilken sten man slår med og hvor, giver den forskellige lyde. 

Retur mod færgen

Fra klokkestenen gik turen ud mod revet og Lyø Trille, her hilste vi på en masse får og gik langs stranden tilbage mod havnen. Det var begyndt at blæse temmelig meget op og heldigvis havde vi en ekstra trøje med. 

Vi fortsatte langs stranden hen til et punkt, Kongens Made. Herfra gik vi ca. 500 meter ind i byen, der var lige det femte og sidste gadekær der skulle inspiceres. Herfra gik turen nu igen ud mod færgen. Det var nu blæst voldsomt op og vi pis frøs begge to. Heldigvis var der kun 45 minutter til færgen skulle ankomme, så tilbage ved havnen fandt vi en skur hvis vi søgte læ. 

Det skur vi satte os i, viste sig at være “afgangshallen”. Der var ihvertilfælde en skor skærm, der bekendt gjorde, at færgen ville komme til tiden. 15 min efter den skulle være ankommet, forsvandt den fra tavlen. Vi kom til at vente omkring 2 timer inden vi kom ombord og retur mod Faaborg. I forhold til hvor meget det blæste, gyngede færgen ikke ret meget.

Turen rundt på Lyø var omkring 16 kilometer og den var enestående. Det er helt sikkert et sted jeg kommer igen, jeg var helt tosset med den stemning, den smukke natur, de flotte bindingsværkshuse og bare den idyl der er over alt. 
Lyø – vi ses !!

Husk at LIKE min Facebook side, så du kan holde øje med mine ture
>> TROLDEBAKKEN PÅ FACEBOOK

Turen vi gik kan ses på Outdooractive ved at klikke nedenunder