Marstal til Ærøskøbing, Øhavsstien rute 18 og rute 19.
Vækkeuret begyndte at gøre sig til, allerede kl. 05.00
Færgen afgår fra Svendborg kl. 07.05 og så kan vi slappe af en god times tid, inden vi rammer Ærøskøbing ved 8.10 tiden. Bussen kører fra Ærøskøbing til Marstal kl. 8.30. Vi ankommer til Marstal kl. 9.00 og er vi klar til at gå de ca. 18 kilometer tilbage til Ærøskøbing.
Parkering i Svendborg kan været lidt af et problem, dog har vi været heldige at få en plads på Frederiksø, 5700 Svendborg nogle gange, Det er gratis og der er ingen begrænsning i tiden.
Praktiske oplysninger
Lige lidt kedelig, men nødvendig praktik
Ærøfærgen
>> Link til Færgen
Busserne på Ærø, der for øvrigt er gratis
Marstal
Marstal er Ærøs største by med 2.111 indbyggere. I 1500-tallet var Marstal blot et lille fiskerleje. Men byen udviklede sig i 1700-tallet til en betydningsfuld søfartsby. I Byen finder man, byens stolthed Navigationsskolen, som er en af landets største og har mere en 150 år på bagen. Søfarten er stadig byens livsnerve med værfter og rederier. Byen er hyggelig med dens stræder og smalle gader. Her blomster stokroserne på række.
Der er mange restauranter og cafeer i byen. Langs havnen finder man et charmerende miljø med joller, fiskegarn, lystbåde og coastere. Den lange havnemole med bygget af byens søfolk fra 1821 til 1841 og udbygget et par gange senere. Ved havnen kan man også se badehusene, der kan dateres tilbage til 1800 tallet. Vi var dog ikke ude og se dem.
Her finder du også Marstal Søfartsmuseum. Besøg også den smukke og meget gamle kirke fra 1738.
Toftegårdsskoven
Denne skov er plantet i 1995, altså en relativt ny skov. De fleste skove på Ærø er relativt nye. Det er faktisk kun Låddenbjerg Plantage ved Søby der har “overlevet” rovdriften på træ. Grunden er, at der er meget ler i jorden på Ærø. Ler kan bruges til at lave tegl. For at lave tegl skal der bruges brænde, rigtig meget brænde så der var stort set intet skov tilbage på Ærø til sidst.
Ommel kirke
Ommel Kirke er indviet 6. maj 1894. Kirken bruges “kun” til gudstjenester, skal man begraves, må man til Mastal. Kirken er beklædt med granit, meget sjældent syn, men flot det er den.
Kleven havn
Vi havde egentlig planlagt et pitstop her, men det havde ca. 10 milliarder fluer også, så vi skyndte og videre. Det er en pænt stykke man går langs vandet og længere oppe, hvor der var mere vind, forsvandt fluerne. Så kunne vi få frokost til den mest fantastiske udsigt
Kragnæs Jættestue
Jættestuen i Kragnæs blev i 2018 spærret af på grund af nedstyrtningsfare. Så man kan kun se den udefra. Den ligger ikke direkte på ruten, men det er en ganske kort afstikker for at se den.
Jættestuen er bygget i bondestenalderen for over 5000 år siden. Højen er 17 m i diameter og 2,5 m høj. I kammeret er der 15 bæresten og 5 overliggere – nogle vejer omkring 10 tons. Imponerende taget konstruktionstidspunktet i betragtning.
En jættestue er et gravanlæg fra bondestenalderen bygget af meget store sten og dækket af en jordhøj. Den blev restaureret i 1970’erne, men som sagt er den nu lukket igen.
Gråsten Nor
Dæmningen vi går på er fra 1856. Det var faktisk en læge på øen, der i 1854 søgte og fik tilladelse til at dræne dette område, Gråsten Nor.
Gråsten Nor er et engområde på ca. 700 tdr. land. Oprindeligt var Gråsten Nor et stort, fladvandet havområde som lå under havoverfladen.
Hvad mange ikke ved, undertegnede inkl., var at Ærø var indtil 1856 bestod af to øer. Øerne var kun forbundet af en tre meter høj stenrevle, et såkaldt Drej, så billede nedenunder.
Mellem de to øer, Vest-Ærø og Lille-Ærø, var et stort, fladbundet farvand, Gråsten Nor.
Så i 1854 begyndte de et dræne området og pumpe vand ud, det tog over 2 år.
Lille Rise
Der er faktisk ikke så meget at skrive om Lille Rise, andet end udsigten er et af de smukkeste syn på Ærø. Faktisk er der så flot, at jeg fuldstændig glemte at tage billeder. Selv min datter var stille, et fænomen der ikke indtræffer hvert år.
Vi fik taget lidt billeder omkring byen, bla af denne stakkels hest der åbenbart ikke må se noget.
Fantastiske Ærø
Oplevelserne står i kø på denne rute. Der er så smukt, at det næsten er umuligt at fremhæve enkelte ting. Vejret denne da var en sjov størrelse.
Ærøskøbing
Ærøskøbing har knap 1000 indbyggere og er dermed ejere af titlen som Danmarks mindste købstad. Byen har jeg læst flere steder, har fået tilnavnet ”Eventyrbyen”, og hvorfor ses ganske tydeligt, når man går gennem de brostensbelagte gader. Her er det exceptionelt velbevarede 1700-tals huse efter det andet. Kombineret med veje af brosten gør det hele fuldent. Byen fik købstadsprivilegier og dermed eneret på al handel i 1522. Byen blev anlagt i tidlig middelalder med de bedste betingelser for en god naturhavn. En af fordelene ved denne lokation er, at der er dybt vand tæt ind til kysten og havnen ligger helt i læ for vestenvinden.
På vej ind mod byen begyndte det et regne, surt efter en dag i fremrangende godt vejr. Vi havde planlagt hjemmefra, at vi ville på røgeriet og have frisk fisk. Men da vi kom derhen og trak nummer 78, var de ved at ekspedere nr. 14. Så droppede vi det projekt. Vi fandt et sted vi kunne få mad, men kunne ikke finde et sted og sidde, så vi måtte stå i silende regn og spise vores mad. En sindssygt kedelig afslutning på en god dag.
Ærø gør et eller andet ved en
Da vi sad godt møre på færgen på vej hjem, spurgte min datter om vi ikke bare kunne sælge vores hus og flytte til Ærø. Da vi besøgte øen for at tage sidste etape af øhavsstien sagde hun det samme.
Bogen om Øhavsstien sagde turen var på 17 kilometer. Både mit Garmin ur og min Outdooractive app var enige om vi havde gået 18 kilometer.
Kortet over øhavsstierne finder du her:
Øhavsstien er sindssygt godt afmærket, vi har på intet tidspunkt været i tvivl undervejs. Det eneste vi virkelig savnede var steder vi kunne sidde. Dem er der virkelig mange af fra Søby til Ærøskøbing
>> Læs om vores tur fra Søby til Ærøskøbing her
Husk at LIKE min Facebook side, så du kan holde øje med mine ture
>> TROLDEBAKKEN PÅ FACEBOOK
