Munkebo havn

Munkebo

Værs'go at dele min artikel

Munkebo er en by på det nord/østlige Fyn og er først og fremmest kendt for Lindøværftet.

Vi valgte denne dag at prøve Munkebostien. Stien er en 20 km. vandresti, der løber rundt om hele Munkebo fra Odense Fjord i nord til Kertinge Nor i syd. Stien er meget varieret og rigtig godt afmærket. Salgstalen går på, at denne sti, binder by og vand sammen og giver mulighed for natur- og kulturhistoriske oplevelser. Det kan vi efterfølgende konstatere det gør den, selv om noget af ruten er hammer kedelig.

Vi valgte at parkere overfor Munkebo Kro og tæt på fjorden, overfor huset med adressen:  Fjordvej 54, 5330 Munkebo

Munkebostien har en officiel side, med kort og beskrivelse, den kan ses her: 

>> Munkebrostien

 

Munkebostien

Kertinge nor/Kerteminde fjord

Vi starter vores tur langs Kertinge nor/Kerteminde fjord. Fjorden/Noret dækker et samlet areal på 8.5 km2, med har en gennemsnitlig vanddybde på 2 meter, på det dybeste sted er der 8 meter. Et nor er et mindre vandområde, som kun er forbundet med havet med en smal rende. Et nor er oftest kun på nogle få kvadratkilometer. 

Et nor indeholder typisk saltvand, da de er forbundet med havet. 

Men hvordan noget af området kan være en fjord, noget et nor – det har jeg ikke helt regnet ud. 

Kertinge nor

Vikingeaktivitet

På sydsiden af Kerteminde Fjord ved Ladby (sort ring på ovenstående kort) blev der i 1935 udgravet Danmarks eneste vikingeskibsgrav. 

Ved Snekkeled lige øst for Munkebo, er der fundet en pælespærring som skulle forhindre plyndringer fra søsiden ved Munkebo. En pælespærring, er et anlæg, der er bygget som værn mod angreb. Anlæggene varierer i type fra brede “hegn” med ned hamrede pæle, vandretliggende træstammer og flydebomme til mere massive “mure”, der kunne indeholde dele af udtjente skibe og stenbunker.

Ved byen Dræby, vest for Munkebo, er der fundet et træksted mellem Kertinge Nor og Odense Fjord. I vikingetiden var der ca. 300 meter mellem disse to fjorde, så vikingerne har simpelthen kunne flytte deres skibe mellem disse to vande. 

Munkebo Kro og havn

Som sagt har vi valgt at parkere lige overfor kroen og overfor Munkebo Havn. Munkebo kro blev kgl. privilegeret kro i 1826. Før den blev til en kro, var den faktisk en af byens gårde, hvis jord i 1802 blev udflyttet til den nu nedrevne ”Lindøgård” helt ude ved øen Lindø.

Munkebo Havn ved noret, der i dag er i dag havn for et ret stort antal fritidsbåde. Havnen blev anlagt sammen med landevejen tilbage i 1961. 

Munkebo kro
Munkebo havn

Munkebo Bakke

Munkebo Bakke er en såkaldt randmoræne. bakken er dannet for ca. 12.000 år siden. Munkebo Bakke blev dannet i istiden af materialer fra Kertinge Nor, da isen standsede ved Bakken. Smeltevandet dannede Odense Fjord.
En gletscher fra sydøst lagde kræfterne i, og fjord og nor er de lavninger, der blev efterladt, da isen havde skruet materialet op som et buet bakkedrag mellem Odense Fjord og Kertinge Nor.
Bakke, fjord og nor har med andre ord fælles oprindelse, og med sine 55 højdemeter stikker bakken noget op i området. 

På selve bakketoppen ligger Loddenhøj, en af områdets mange broncealderhøje

På toppen af bakken kunne vikingerne overvåge alle skibe der sejlede i enten Odense eller Kerteminde fjorde. Udsigten herfra er også bjergtagende, især i sådan klart vejr som denne dag.

 

Omkring 1895 opførte gårdejer Niels Hansen, Bakkegården. Han opførte også et tårn på toppen af Munkebo Bakke. Et tårn der står der endnu, dog i en ny A.P Møller sponsoreret version fra 1993. Grundet corona restriktioner, kunne vi ikke komme op i det. 

Bakkegården blev senere til restaurant, denne lukkede dog efter en brand og revet endeligt ned i 2017.

Vi kan også se de kæmpe store vindmøller, de har eftersigende være grund til temmelig meget utilfredshed i området.

Munkebostien
Munkebostien
Munkebostien
Munkebostien
Munkebostien

Lindø Port of Odense A/S

Fra Munkebo bakke går turen nu over i mod det kæmpe store industri område, tidligere kendt som Lindø værftet- I 1956 tog A.P. Møller en vovet beslutning og anlagde et nyt værft på en bar mark ved Lindø på Fyn. Værftet blev indviet i 1959 som en ny moderniseret udgave af Odense Staalskibsværft, der lå inde i Odense. Mærsk besluttede i august 2009, at stoppe alt nybygning på Lindø i 2012.

Området blev fra 1. januar 2014 blev solgt til Odense Havn og består af et indhegnet industriområde på mere end 1 mio. m². I dag bliver der primært produceret vindmølle dele på det gamle værft.

Odense Havn og Lindøværftet lever nu kun i historiebøgerne, men de gamle kajanlæg, bassiner, kraner, haller og meget andet lever i bedste velgående – nu under det fælles og internationalt klingende navn Lindø Port of Odense A/S.

Navnet blev ”opfundet”, da Odense Havn og Lindø Industripark fusionerede i 2017.

Efter købet af industriparken ejer havnen 6,4 millioner kvadratmeter industri- og havneområde fordelt mellem City-terminalen i Odense og arealerne i Munkebo, og havnen er dermed landets 3. største.

Når man står og beundre den kæmpe store kran på værftet, er det sindssygt at tænkte på, at orkanen der ramte Danmark 3. december 1999, kunne vælte værftets 3500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på 56 meter i sekundet. Jeg kan tydeligt huske morgenen 4. december hvor vi var forbi og se den ødelagte kran, det er vandvittige kræfter der er på spil.

Lindø Port of Odense A/S
Lindø Port of Odense A/S
Lindø Port of Odense A/S

Dræby Landvindingslag

Fra det imponerende værft går turen mod vest, her rammer vi Dræby Fed. 

Før 1818 var Dræby Fed nærmest en 3-4 km. lang, ret smal odde ud i Odense Fjord. I perioden 1818-1853 blev der gennemført en lang række projekter for at gøre denne del af fjorden til land. Jord var på den tid vigtigere end vige og fjorde.

Vanddybden i dette område var kun mellem 30-120 cm. Bunden på denne del af fjorden, var blåler. Dette er genialt til græs. Ydermere fik de deltagende lodsejerne ifølge forordning af 1810 tyve års skattefrihed for det indvundne land. 

Dæmningen, vi går på, er den såkaldte ”Munkebo inddæmning” i 1853. Den er ca. 800 meter lang. 

Med det inddæmmede areal på ca. 600 tdr. land var Munkebo Kommune blevet ca. 20 procent større.

Her er flere bord/bænkesæt så genialt til den medbragte (fra bageren) frokost

Dræby Fed
Dræby Fed
Dræby Fed
Dræby Fed
Dræby Fed

Dræby

Vejen går nu ind mod Dræby, en rigtig kedelig tur på asfalt. 

Navnet Dræby hentyder formentlig til, at det var her, vikingerne trak deres både over land mellem Kertinge Nor og Odense Fjord. Stykket var før de begyndte af inddrive land, ca. 800 meter meter bredt. Byens navn betyder også, ”drægh”,  et smalt område eller tange, men som også kan betyde et ”drag”, hvilket er et træksted for skibe.

I både 1400- og 1500-tallet omtales Dræbygård. Kronen har eget store besiddelser i byen og området. Alt dette blev overdraget til Ulriksholm/Østergård, der i 1728 ejede stort set hele byen. Byen var på imponerende 14 gårde og tre huse. Så sent som i 1844 ejede Østergård stadig fire fæstegårde og ni husmandsbrug i Dræby. Ulriksholm ligger i bunden af Kertinge Nor er virkelig imponerende flot. Turen går ikke forbi, men vi kørte forbi på vej hjem.

Byen er sten død, faktisk røv kedelig. Her er virkelig intet liv. Jernbanen blev nedlagt i 1966 og den sidste butik lukkede i 1984. Men hold nu op hvor er der mange hyggelige huse.

Dræby
Dræby
Dræby
Dræby
Dræby
Dræby

Kertinge Nor

Fra Dræby går turen igen ud mod Kertinge Nor. Vi går igennem et bolig område, igen røv kedeligt – dette er en vandretur ikke et bolig program. Men endelig efter nogle irriterende kilometer og en masse brok, kommer vi ud til Kertinge Nor.

Lyset var helt fantastisk denne dag, så jeg fik rigtig lov at lege med billeder. 

 

Kertinge Nor
Kertinge Nor
Kertinge Nor
Kertinge Nor
Kertinge Nor
Kertinge Nor
Kertinge Nor
Kertinge Nor

Dejlig tur, men alt for meget asfalt

Der er ingen tvivl om Munkebo er et skønt sted. Byen ligger fantastisk mellem fjorde og men skøn udsigt. Selve byen og Dræby er temmelig kedelige, men der er så meget andet. Turen er alt for meget på asfalt, men jeg kan seriøst ikke se hvordan de kunne have gjort det anderledes.

Inden vi rammer Munkebo igen, er der et forslag til en lille omvej på kortet, den prøver vi naturligvis. Det viste sig et være en god ide, alle ovenstående billeder er stort set taget på denne omvej. Den er markeret med rød stiplet linie. 

Turen forbi Stenlund huse og det område er ligeledes super skønt, inden vi igen rammer asfalt og ender ved vores bil.

Munkebostien

Stien står angivet til 20 kilometer. Vi lavede nogle mindre afstikkere og endte på 22 kilometer

 

Husk at LIKE min Facebook side, så du kan holde øje med mine ture
>> TROLDEBAKKEN PÅ FACEBOOK

Indlæg oprettet 60

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen