Skåstrup, et område på det nordligste Fyn mellem Bogense og Båring Vig. De færreste kender byen med mange strand elskere kender Skåstrup Strand.
I dag havde jeg benyttet at tjekke Kløverstierne ud i dette fantastisk område.
Der er sædvanligvis 4 forskellige ruter at vælge i mellem.
- Strandruten, en dejlig tur fra Skåstrup til stranden, 5,5 km – Blå rute
- Naturruten, strand-nær skov med kæmpehøje, 7.5 km – Rød rute
- Landsbyruten, Skåstrup, Ørbæk, Ore og Mejlskov, 10,5 km – Sort rute
- Lokalruten, Landsby, marker, skov, havudsigt, 3 km – Grøn rute
Benene var gode, vejret fantastisk og humøret højt – så jeg besluttede at gå både Blå, rød og den sorte rute, på papir rimelig overskuelige 23,5 kilometer.
Jeg valgte at smide bilen ved byens forsamlingshus, det var en hverdag, og der var ingen mennekser: Adressen er: Skåstrupvej 49, 5400 Bogense
Skåstrup
Landsbyen Skåstrup ligger i Båring Vig, ca. 8 km vest for den Fynske købstad Bogense.
>> Læs om min tur til Bogense her
Byen har bevaret sine oprindelige gadekær, sit oprindeligt gadenet og mange af de gamle huse. Nogle af husene er virkelig charmerende og andre ligner noget der burde være revet ned.
Naturruten
Naturruten, et meget godt navn til denne tur, for der er faktisk ikke andet.
Diget, som jeg går ved siden af, blev opført i forbindelse med den massive land inddæmning sidst i 1800-tallet. Land og især langbrugsjord var meget vigtigt på denne tid, så rigtig mange steder, bla. ved Munkebo blev store områder langt til landet. Ydermere fik de deltagende lodsejerne ifølge forordning af 1810 tyve års skattefrihed for det indvundne land.
I Nyhave findes der en række gravhøje som stammer fra yngre stenalder eller ældre bronzealder. Kun enkelte af gravene har været udgravet
Ellers var et par bjørnekløer og et udskåret træ hoved og ja, Bogense flyveplads var nogenlunde det eneste ophidsende på disse 7,5 kilometer.
Strandruten
Fra byen går turen igennem et sommerhus område og ud mod stranden. Stranden er ganske populær om sommeren, da vandet/stranden er meget børnevenligt. Jeg møder en hund som det eneste denne morgen, den er til gengæld temmelig snakkesalig.
Stranden er igen helt øde, sigtbarheden er ikke at skrive hjem om, normalt ville man kunne se både Æbleø og Endelave
>> Læs om vore tur til Endelave
Noget af det første jeg møder er en eller flere meget kreative sjæle der har været i gang på stranden, nogenlunde det mest spændende at berette derfra.
Længere henne af stranden er der to badebroer Prop og Bertha, opkaldt efter den snart 50 år gamle historie om den lille tykke mand og så hans ko. Hvem husker ikke den nærmest legendariske Tyttebøvs.
Længere nede af stranden er der et stort naturområde, med bålplads og meget andet, temmelig hyggeligt. Turen går langt et levende hegl, hvor jeg mødet ikke mindre end 4 harer, endelig rammer stien asfalt, jeg har temmelig våde ben efter turen lags hegnet. Ude på asfalt vejen ser jeg de fedeste fuglehuse, overvejer at købe et med hjem, men orker ikke at slæbe på det. På vej hjem kørte jeg forbi, der var desværre ingen hjemme, så intet fuglehus til mig i denne omgang.
Jeg kommer også forbi Profitten, ret sjovt stednavn.
Turen drejer igen ind mod Skåstrup, men jeg vælger at fortsætte med den sorte Landsbyrute.
Landsbyruten
Jeg hader at gå på asfalt, og nu står jeg overfor rigtig mange kilometer på netop asfalt.
Nordfyn er meget kendt for den store produktion af frugt, især kirsebær. Her er virkelig mange mange frugttræer over alt.
Stien går nu endelig ind i en skov, det er helt rart ikke at skulle gå på asfalt. Da jeg efterhånden har gået 15 km, trænger jeg til en pause. Der har virkelig ikke været ret mange steder jeg har kunnet sidde, men her er en brændestabel, perfekt sted.
Igennem skoven følger stien det det gamle jernbanespor. Her gik jernbanen fra Middelfart til Bogense fra 1911 til 1966 og man passerer også den gamle stationsbygning på Mejlskovvej.
Oregaard
Oregaard er en meget gammel herregård, som allerede i 1231 nævnes i Valdemar Sejrs Jordebog. På det tidspunkt var gården krongods, det vil sige det var ejet af kongen. Ore betød et overdrev, en stenet mark med træer, altså jord der nærmest var uegnet til landbrugsjord, på denne tid.
Jorden blev derfor brugt til kvæg. På gården blev der derfor etableret et lille mejeri. Denne fløj af gården ses stadig på gården.
Hovedhuset er en bindingsværksbygning, som blev opført i 1580’erne af storgodsejerne Margrethe Rosenkrantz og Hans Lindenov. Hans Lindenov døde i 1696 og hans hustru anklagede fogeden og hans hustru for at være skyld i Lindenovs død. Man fandt en voksdukke begravet under Lindenovs herskabsstol i kirken, og fogedparret blev dømt for hekseri ved Ore birketing og de blev herefter begge brændt. Meget grim måde at komme af dage på.
Birk var oprindeligt betegnelsen for en mindre retskreds. Ordet birk svarer til det tyske Bezirk (= område).
Oregaard har haft mange ejere, men i 1719 blev gården købt af Gyldensteens nye ejer Jean Henri Huguetan, en bankier der flygtede fra Frankrig og slog sig ned i Danmark, hvor han skabte grevskabet Gyldensteen, som Oregaard blev en del af. Ved lensafløsningen i 1923 blev Oregaard udstykket. I dag er der ikke meget af jorden tilbage ved gården.
Turen går også tæt forbi Ore Kirke, det er en fantastisk smuk hvid landsbykirke fra 1200-tallet.
Desværre fik jeg ikke taget billeder af hverken Oregaard eller kirken. Nedenstående billede er tyvstjålet fra nettet, undskyld.
Ud fra et historisk perspektiv, som oftest er udgangspunkt for mine ture var det ret kedeligt. Ud fra tesen om jeg ikke vil gå på asfalt, fejlede turen også. Men selv om turen ikke havde de elementer jeg normalt søger, var det en ganske hyggelig tur.
Kombinationen af de 3 ruter, ente med at give en tur på omkring 21 kilometer. Ruten er rigtig godt afmærket og for første gang nogensinde oplevede jeg, at der var kort i standen ved udgangspunktet for turen.
På vej ind i Skåstrup møder jeg denne fantastiske bod, så var dagen reddet
Husk at LIKE min Facebook side, så du kan holde øje med mine ture
>> TROLDEBAKKEN PÅ FACEBOOK
