Snarup Have, Nørresø, Fiskerupskov

En fantastisk natur skøn rundtur på knap 21 kilometer. Vejret var fantastisk, taget datoen 30 januar i betragtning. Turen startede ikke ret langt fra Egeskov slot, nærmere bestemt på en parkeringsplads på adressen Hundstrupvej 24 A, 5750 Ringe

De første mange kilometer af turen foregår på asfalt. Jeg er absolut ikke fan af vandring på asfalt, men skulle turen hænge sammen, var der desværre ikke noget alternativ.


Vejen var lille, husene på vejen var for det meste charmerende og udsigten over markerne bjergtagende. 


Endelig rammer vi fiskerupskov og efter et par kilometer i skoven, gør vi holdt med Nørresø. Udsigten over søen er fantastisk og kaffen var stadig dejlig varm. Ud for det sted vi sad, er der en lille ø, Lucieø. Historien om denne ø, i Nørresø er, at den skænkede grev Johan Ludvig Reventlow på Brahetrolleborg i sin tid til digteren Jens Baggesen i taknemmelighed over, at han havde hjulpet greveparret med at navngive godsets gårde. Det er øen der kan anes bag min termokande.




Brahetrolleborg slot

Fuldstændig misvisende overskrift, for havde vi valgt at gå højre om søen, så havde vi kunnet set Brahetrolleborg Slot. Men vi valgte turen venstre om søen, så slottet må noteret på “tilgode” listen.

Stien venstre om søen var også aldeles smuk. Det ene smukke billede efter det andet tonede frem på nethinden som turen skred frem og snart fortonede skuffelsen sig over ikke at komme forbi slottet sig.  


Turen fortsatte igennem skoven, forbi kæmpe områder med juletræer. Vejene er rigtig gode at gå på og det var kun lige omkring Nørresø vi mødte andre mennesker, ellers var der ikke et øje. 

PA Savværk

På vejen kommer vi forbi det historiske PA Savværk der har eksisteret siden 1885. Brahetrolleborg gods ejede savværket i rigtig mange år, indtil det blev solgt til Per Axelsen, derfra navnet PA. I dag er det sønnen Kim Axelsen der driver savværket der er et af landets ældste. 

Forbi savværket går turen ind i Snaruphave.

Snaruphave/mose

Snarup Mose på Sydfyn ejes af Aage V. Jensen Naturfond, der er Danmarks største jord besiddere.

LÆS MERE OM AAGE V. JENSENS NATURFOND HER »

Den delvis skovbevoksede højmose Snarup Mose er udlagt til reservat for planter og dyr. Her er der sumpskov med høj vandstand og mange levende, døende og døde birketræer, der får lov at blive nedbrudt naturligt.

Indtil 2014 blev der ikke drevet jagt i mosen, men i takt med en stigende bestand af dåvildt i mosen bestemte man sig for at leje jagten ud.


Området er helt utrolig smukt, men det er også en meget mudret affære. I dag gik det, men i meget våde perioder er turen nærmest håbløs.

Der er en rigtig fin sti igennem området.


Der er mange utrolig flotte søer og vandløb i området.

I perioden før og efter 2. verdenskrig blev der gravet over 5 millioner murstenstore tørv til brændsel i området. Siden har meget af området ligget næsten urørt. Store dele af mosen er blevet dækket af en vanskeligt tilgængelig birkesump, og tørvegravene er gradvis fyldt op af levende tørvemos og planterester.


Der er mange rigtig gode til ved denne tur, men irriterende meget asfalt. Det irriterer mig lidt, at turen ikke gik højre om Nørresø og fik slottet med, men det er nok min kæmpe interesse for historiske steder der spiller ind. Men en skøn og afvekslende tur i et dejligt langskab

Turen er på knap 21 kilometer og er meget nem at gå. Dog kræver den ordentlig fodtøj

Husk at LIKE min Facebook side, så du kan holde øje med mine ture
>> TROLDEBAKKEN PÅ FACEBOOK

Ruten ligger på Outdooractive og kan hendes via nedenstående link


Outdooractive

Indlæg oprettet 61

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen