Svanninge Bakker til Vester Skerninge, Øhavsstien tur 4 og tur 5. Sædvanligvis når vi skal afsted ringer vækkeuret temmelig tidligt. Normalt starter tur 4 ved Norden, altså ved Svanninge Bjerge. Dette er markeret med den røde cirkel på kort. Men da vi sluttede tur 2 af lidt før, så vælger vi at starte hvor vi sluttede.
>> Læs om turen fra Faldsled til Svanninge Bakker
Turen tog udgangspunkt i parkeringspladsen ved Restaurant Skovlyst, den nærmere placering er: Odensevej 169, 5600 Faaborg. Husk at vis hensyn til gæsterne på restauranten (den var lukket grundet corona da vi besøgte stedet). Da bus fra Vester Skerninge og tilbage til Svanninge Bakker er temmelig bøvlet, havde vi allieret os med konen til at hente os i Vester Skerninge og køre os tilbage til bilen Svanninge Bakker.
Vejret var fra morgenen af fantastisk, det skulle så ændre sig temmelig meget sidst på dagen
Svanninge Bjerge / Lerbjerg
Vi parkere i Svanninge Bakker, men på den anden side af Odensevej som vi går over, hedder det Svanninge Bjerge. Det første vi møder er Skovtrolden, et hyggeligt is / grillbar. Svanninge Bjerge blev købt af Bikubefonden tilbage i 2005. Formålet med købet var, at natur monument. Der er rigtig mange ruter i området og de har en fantastisk hjemmeside med ruter og info:
>> Læs om Svanninge Bjerge og Bikubefonden
Området vi rammer som det første er Lerbjerg (126 m) det er er Fyns tredje højeste punkt.
>> Læs mere om de højeste punkter i Danmark her
I sommerhalvåret er der opstillet store guldrammer, der viser nogle af motiverne malet af kendte fynske malere tilbage i tiden omkring år 1900. Området er udpeget som et af 15 landskaber, der indgår i Danmarks Naturkanon.
Lerbjerg er en såkaldt issøbakke. Den kaldes sådan, fordi den er skabt af grus, sand og ler aflejret i en sø på isen. Fra Lerbjerg kan man se ud over Faaborg Fjord og Det Sydfynske Øhav.
Norden
Turen igennem Svanninge Bjerge er fantastisk smuk. Udsigten fra Lerbjerg ikke eksisterende med flot er det. Fra Svanninge Bjerge går vi over Nyborgvej og havner nu i Norden. Dette er “blot” en masse gårde. Her møder vi skæringspunktet hvor tur 3 går mod Faaborg. Denne tur må vi tage en anden dag. Vi kommer også forbi en mark med en masse grise, dem skulle min datter naturligvis hen og hilse på.
Diernæs
Det næste vi rammer er Diernæs, en bette by med under 300 indbyggere. Det historiske spændende ved denne by, syntes jeg er kirken.
Diernæs nævnes første gang i historiske dokumenter i 1231.
Den første stenkirke i Diernæs sogn lå ca. 1 km øst for den nuværende kirke. Den kan vi i dag se som en blotlagt kirkeruin og det er faktisk Fyns eneste af slagsen.
Sagnet beretter, at en herremand om natten lod sin elskede hund begrave under kirkens højalter. Paven så dette som en vanhelligelse og derfor beordrede kirken nedlagt. Finstrup kirke eksisterede 1416, men var forsvundet 1525. I senmiddelalderen opførte man således den nuværende kirke i Diernæs. Kirken ligger med en enestående udsigt over det sydfynske øhav.
En anden ting ved byen er det gamle andelsmejeri fra 1888. Det første andelsmejeri kom til i 1882 og i 1892 var der hele 1190 andelsmejerier i Danmark. Produktionen i Diernæs stoppede i 1964 og produktionen flyttede til det noget mere moderne Egedal mejeri.
Finstrup Kirkeruin
Turen fortsætter igennem den smukkeste skov og det er nu tid til dagens første pause. Der er ikke steder at sidde, så heldigvis havde vi selv noget med at sidde på. Det næste vi rammer efter byen er Finstrup kirkeruin. Kirken er et stort mysterium, det eneste man faktisk ved med sikkerhed, er kirken og byen omkring pludselig forsvandt for 300 år siden.
Kirken er hovedsageligt bygget af kampesten. Den består af et skib, et kor og et tårn mod vest. Mod syd er der en tilbygning, således at kirken har fremtrådt som et kors med næsten lige lange sider. Dertil har den kvadratisk tårn, der kun findes tilsvarende på Bornholm og nogle steder Skåne.
Kirkeruinen, der blev udgravet midt i 1800-tallet. Ruinen ligger herregården Holstenhuus’ jord. Herregården hed Finstrup, før slægten Holsten overtog den i1707. Så alt i alt er området et kæmpe stort mysterium.
Holstenhuus
Holstenshuus er en gammel herregård. Oprindelig blev herregården kaldt Findstrup og nævnes første gang i 1314. Herregården er udsprunget af den nu forsvundne landsby Findstrup.
Navnet Holstenshuus er fra 1723, navnet blev skiftet efter herregården fik ny ejer.
Siden 1707 har Holstenshuus tilhørt familien Berner. I dag er Ditlev Berner 10. generation, af slægten Berner der bor sammen med sin familie på den gamle herregård.
Hovedbygningen brændte under en skorstensbrand den i december 1908. Hovedbygningen blev herefter genopbygget, så Ditlev Berners oldeforældre kunne flytte ind i igen i 1910.
Godset består af 600 hektar skovbrug, udlejning af arealer til jagt, bolig- og bygningsudlejning. Godsets 200 hektar landbrug er forpagtet ud.
Parken, der er Danmarks bedst bevarede rokokohaver. Parken er åben for offentligheden som en privat have i dagtimerne mod en betaling på 40 kroner. Vi havde desværre ikke tid til at besøge haven denne dag, men vi vender helt sikkert tilbage, så så virkelig imponerende ud fra vejen af.
Lukket pga jagt...
Vi går rundt om det imponerende flotte Holstenshuus og skal igennem skoven ned mod Fjællebroen. Her bliver vi mødt at et skilt, skoven er lukket pga af jagt. Så vi må gå en temmelig lang og ret kedelig omvej for at komme rundt om skoven og tilbage på stien. Det gav lige nogle kilometers omvej.
Nakkebølle Hovedgård
Inden vi kommer ned til vandet ved Fjællebroen kommer vi forbi Nakkebølle Hovedgård. Vi kan ikke se gården fra vejen. Det eneste vi bemærker er faktisk en voldsom mængde skilte der proklamere fiskeri er forbudt.
Den eksisterende hovedbygning på Nakkebølle blev påbegyndt af Jacob Brockenhuus i 1559. Nakkebølle blev i 1500-tallet hjem for den fynske del af den gamle adelsslægt Brockenhuus. I 1828 blev Nakkebølle en del af baroniet Holstenshuus, efter at gården var blevet købt af baron Hans Holsten.
Nakkebølle blev dog igen udskilt fra godset Holsteenshuus i forbindelse med Lensafløsningen 1919.
Turen ud mod Nakkebølle Fjord er virkelig fantastisk og naturligvis møder vi en masse køer der gerne vil hilse på. Det tager 100 år at få min datter med derfra.
Desværre er det begyndt at blæse op, fra en vind stille start, må vi have jakkerne frem, der er godt nok ikke meget varme mere.
Fjællebroen
Fjællebroen Havn er anlagt som udskibningssted i 1764 af godset Rødkildes ejer. Godserne havde, udover købstæderne, ret til at handle. Den givtige færdsel med varer som eksempelvis kvæg, korn og træ foregik lettere over vand end over land.I dag er Fjællebroen havn en fiskeri- og lystbådehavn med plads til ca. 200 både.
Øhavsstien går lige igennem havnen og vi havde valgt stedet som vores frokost spot. Tur 4 skulle iflg. hjemmesiden være 13 kilometer, mit ur siger vi har gået 18 kilometer nu. Så Svanninge Bjerge og jagt omvejen har kostet lidt på kilometer kontoen. Tur 5 er på 11 kilometer, så vi vælger at fortsætte, selv om det godt nok blæser voldsomt nu.
Men uden mad og drikke…i kender den, så frem med kogegrejet, karry ketchup og 2 pakker grillpøler. Heldigvis er min datter lidt som mig, så alt salat og brød springer vi over.
Blæst og højvande
Havde vi vist hvad ventede os, havde vi nok valgt at stoppe for i dag. Turen videre foregår hovedsageligt langs stranden. Dette er enten på en trampesti eller direkte på stranden. Stien var flere steder helt oversvømmet, nogle steder havde vi ikke andet valg, en af forcere vandet. Nogle steder gik vi op på marker og igennem skov. Jeg havde ikke GPS tracker på vores rute, men jeg vil tro det er 4 kilometers sik sak. Stien langs stranden var helt væk af vand, så et par steder måtte vi op i folks haver og gå, inden vi ramt Præstensskov. Vi var trætte, forfrosne og plask våde på det tidspunkt og der var stadig 5 -6 kilometer til Vester Skerninge og transport hjem. Så for at går alting bedre, tabte min datter hendes termokande med det sidste varme te og mit Apple Watch gik ud, så vi havde pludselig ingen tracking på hvor langt vi havde gået og endnu vigtigere, hvad var der tilbage.
Eneste positive ved denne tur var faktisk den enormt flinke mand i det hvide stråtagshus (sidste billede til venstre i bunden). Endnu engang måtte vi op i en have. Da vi gik deroppe kom han ud, så tænkte vi – nu er der ballade. Men han var sindssygt flink og han hjalp os igennem hans og naboen have ud på en vej og væk fra stranden – tusinde tak til dig!
Mærkelige "jordbær" og nye dyr
Vej ved mod Syltemade ådal og Vester Skerninge så vi en bod der solgte jordbær. Desværre blev vi lidt skuffede da vi så udvalget. Lige før vi skulle ind i ådalen, var der nye dyr og min datter blev i lidt bedre humør igen. Hun var ellers godt teenager muggen over tingenes tilstand.
Syltemade Ådal
Syltemade Ådal er en 20m dyb dal. Den bliver ofte oversvømmet af havvand. Dalbunden kaldes også syltemaen. Sylt er et gammelt navn for salt og Maden refererer til en stranden. Dalen er dannet af smeltevandsmasser under afslutningen af istiden.
Der er en rigtig fin sti igennem Ådalen. Stien fører os af en smal natursti ned over skovbevoksede skråninger og gennem dalbunden over træbroer på de mest sumpede arealer. Da vores sko hverken kunne blive mere våde eller mudrede, var det igen sag at passere igennem dalen. Der er rigtig mange fine gangbroer, men i mellem disse var der temmelig mudret og et par steder stod vandet op på broen. Det største problem var næsten, at vi ingen fornemmelse havde af hvor langt vi skulle gå.
Stien er et af de få steder, hvor det et muligt at følge et vandløb.
Men hold nu op det er flot og sikke et plante og dyreliv her er
Vester Skerninge
Jeg havde set lidt frem til at skulle på eventyr i Vester Skerninge, men vi var alt for trætte så dette må blive en anden dag.
På trods af jagt, blæst, højvande, diverse gen og omveje havde vi en fantastisk tur. Hvor langt vi nåede at gå er rimelig uvis, mit ur gik kold efter 21 kilometer. Min telefon sagde jeg havde gået 43.500 skridt. Så jeg antager vi har fået 32-34 kilometer, så næsten 10 kilometer mere end hvad bogen anslog. Men vi har dæleme også været på afveje mange gange, over et par bække, marker, igennem haver osv. en rimelig kaotisk dag.
Vores tur lader sig næppe gentage, men ruten findes på Øhavsstienshjemmeside.
Kort og information kan findes via dette link. Stien er fantastisk godt afmærket, så jeg havde kun gang i telefon for at tage billeder
Der er ingen toilet og indkøbsmuligheder undervejs, der er ganske få steder hvor man kan sidde og nyde sin mad.
Husk at LIKE min Facebook side, så du kan holde øje med mine ture
En tanke om “Svanninge Bakker — Vester Skerninge”