Svanninge Bakker og Bjerge er et af Fyns absolut bedste områder til vandreture.
Området ligger nord for Faaborg. Svanninge Bakker er sammen med Svanninge Bjerge og Sollerup Skov det største sammenhængende skov- og naturområde på Fyn. Det dækker ca. 1.000 hektar. De Sydfynske Alper er et af de mest besøgte naturområder på Fyn. Op mod 300.000 lægger hvert år vejen forbi. Området veksler mellem åbne arealer, skov, udsigter, vandhuller m.m. Der er rigtig mange fine stier, men også mange off road stier, som vi valgte i dag, isæt i Svanninge Bakker.
Området er delt af Odensevej. Det der ligger vest for Odensevej kaldes Svanninge Bakker, mens området mellem Odensevej og Nyborgvej kaldes Svanninge Bjerge. Svannikebakker er statsejet. I det daglige håndteres det af Naturstyrelsen. Svannikebjerge er ejet af Bikubenfonden.
Turen vi gik er på 17,5 km og kræver man er ret godt gående.