Svendborg – Tåsinge – Siø – Rudkøbing, Øhavsstien tur 11 og tur 12.
Efter en længere pause, er det super fedt at være tilbage og gå på Øhavsstien. På denne tur er jeg heldig, at være på tur med en der har bil. Det betyder, jeg kan smide min bil i Rudkøbing og vi kan tage bil nr. 2 tilbage til Svendborg hvor vores tur starter.
Parkering er lige i starten af Svendborg Sundbroen, se kortet herunder
Parkering i både Svendborg og Rudkøbing er gratis
Parkering i Rudkøbing
Har man ikke mulighed for 2 biler, så er der fantastisk gode busforbindelser fra Rudkøbing tilbage til Svendborg. Bussen stopper faktisk ganske tæt på det sted vi startede turen.
Svendborgsundbroen
Som sagt, så starter vi dagens tur under Svendborgsundbroen, der er nu ikke mange hundrede meter at gå, før vi står på broen.
Svendborgsund broen blev opført 1963-66. Broen er 1.225 meter lang og gennemsejlingshøjden er 33 meter. Broen består af 25 sæt meget slanke søjler, der bærer brobanen. For at gennemsejlingshøjden kunne blive stor nok, var det nødvendigt at lade brobanen fortsætte langt ind over land på begge sider. Så broen er faktisk dobbelt så lang, som sundet er bredt.
Desværre var det meget diset denne morgen, så vi fik ikke den fulde oplevelse af at gå over broen. Men uanset vejret, så er Svendborg og Svendborgsund bare et forrygende smukt sted.
Tåsinge og Vindeby
Svendborgsundbroen forbinder Fyn med Tåsinge. Tåsinge er en ret så stor ø i det Sydfynske Øhav. den er nok mest kendt for Valdemarslot. Men Tåsinge er så meget andet. Den har et areal på 70 km² og lige på den anden side af 6.000 indbyggere.
Da vi er på den anden side af broen, fortsætter Øhavsstien mod øst i retning af Vindeby. Vindeby er indbygger mæssigt den største by på Tåsinge og har 2.300 indbyggere. Vi går kun i udkanten af byen og går ikke ind i centrum. Turen starter under broen, det er faktisk ganske interessant, den ser vildt spinkel ud.
Mellem Vindeby og Troense går vi igennem en vildt hyggelig skov, vi er hele tiden ganske tæt på vandet. Desværre er det temmelig mudret, men det må vi tage med.
Troense
Efter skoven rammer vi den hyggelige og historisk meget interessante by Troense.
Byen Troense og Valdemar slot hænger tæt sammen historisk. Byen blev anlagt i midten af 1700-årene af kammerherre Niels Juel, barnebarn til Danmarks berømte søhelt af samme navn. Efter søslaget i Køge bugt 1677 købte denne Niels Juel Valdemar slot og næsten hele det øvrige Tåsinge for den formue, han havde erhvervet sig ved erobringen af et større antal svenske krigsskibe.
Indtil midten af 1700-tallet bestod Troense blot af nogle få gårde og huse. Gårdene blev nedlagt ved anlæggelsen af Niels Juels nye by. 1760-67 kom den østlige bydel til, området blev kaldt “Frederiksstaden” antagelig efter den daværende konge.
Igen kommer vi kun perifært ind i byen, så en byvandring må vi have til gode. Der er stadig masser af gamle stråtækte huse.
Ambrosiusegen
Oberst Niels Juel havde digteren Ambrosius Stub ansat i to perioder og den gamle eg fra omkr. år 1600 syd for slottet bærer navnet Ambrosiusegen Det fortælles, at digteren sad under træet og skrev sine tekster. Træet er gigantisk stort, omkredsen på træet er imponerende 7,3 meter. Træet er heldigvis fredet i dag, men sikke et plankebord det kunne være blevet til.
Valdemarslot
Admiral Niels Juel, som købte som sagt Valdemars Slot og krongodset på Tåsinge i 1678, havde flere besiddelser rundt om i landet. Men han foretrak at opholde sig på Valdemars Slot. Købet blev starten på Juelslægtens historie på Tåsinge, hvor især admiralens barnebarn Oberst Niels Juel satte et markant præg på området.
Familien bag Valdemars Slot, som har været i familien’s eje i 11 generationer, den seneste tids rygter tyder desværre på, at det snart slutter. Søstrene Louise Albinus og Caroline Fleming overtog slottet efter deres far, baronen, døde i 2017, og da årsregnskabet 2019-2020 skulle underskrives, opstod der tvister mellem de to søstre.
Om familiens lange repræsentation på Tåsinge slutter her, eller om en voksen træder til og får snakket pigerne til fornuft, må tiden vise. Men de er næppe på julekort med hinanden i år.
Jeg har aldrig været inde på slottet, det skulle eftersigende være en kæmpe oplevelse. Desværre er det lukket for offentligheden lige nu.
Udefra er det en ganske imponerende smuk bygning og der er simpelthen så pænt og rent over alt, så det er ikke kun advokater der bruges penge på for tiden på Valdemar slot.
Der er for øvrigt rigtig gode toilet forhold ved slottet – her kan også tankes vand.
Nørreskov
Turen fra Valdemarslot går langs vandet og ind i Nørreskov. Det er en rigtig fin grusvej og her er ingen mudder.
Der er ikke så meget at fortælle om Nørreskoven, andet end den er eneste stående flot og ligger helt fantastisk ud til vandet.
Elvira Madigan og Sixten Sparre
Nørreskov er virkelig smuk, men skoven gemmer også på en meget trist kærligheds historie. En historie om to forelskede mennesker der ikke kunne få hinanden – og i stedet for at droppe det håbløse projekt, gik de i døden sammen.
Elvira Madigan og Sixten Sparres tragiske kærlighedshistorie har i mere end 100 år fascineret mange mennesker.
I 1889 fik Svendborg besøg af den smukke linedanserinde Elvira Madigan og den svenske løjtnant Sixten Sparre. Han var svenskdragonløjtnant, gift, far til to børn og adellig, mens hun var en fattig linedanserinde i cirkus.
Da linedanseren Elvira i januar 1888 optræder i familiens cirkus i Kristianstad, ser Sixten hende for første gang. han bliver voldsomt betaget af hende. Det lykkedes Elvira og Sixten i en længere periode at udveksle breve efter mødet. Brevene blev ekspederet til og fra posthuset ved hjælp fra en pige fra cirkus. Gennem denne brevveksling lykkedes det for parret at planlægge deres flugt sammen.
Sammen flygtede de ned gennem Sverige til Stockholm, hvorfra de fortsatte med tog til København. Fra København tog parret videre og senere dukkede de op i Troense på Tåsinge. Fra den 18. juni 1889 indlogerede sig på Hotel Svendborg foregivende at være på bryllupsrejse.
Under dette 4 uger lange ophold foretog de flere udflugter i omegnen bl.a. til Tåsinge og Nørreskoven.
Men pengene slap op. Sixten var gældsat og havde brændt alle broer bag sig i Sverige. Han havde fået orlov som løjtnant fra det svenske dragonregiment, men udeblevet fra 2 mønstringer. Elvira var flygtet fra sit cirkus og satset alt på en ny tilværelse. Hele hendes opsparing var brugt og fremtiden syntes håbløs.
I Nørreskoven finder man det sidste opholdssted for et par.
De døde i 1889 for egen hånd på dette sted i Nørreskoven. Hun blev 21 år og han blev 34 år.
Lundby og Lunkebugten
Turen fortsætter ud af Nørreskov og langs vandet stort set til Lundby. Byen er temmelig lille, men ret hyggelig. Igennem byen og tilbage til vejen langs vandet. Dem der har lavet denne rute har virkelig tænkt dem om, den er virkelig godt designet. Snart efter rammer vi Lunkebugten og går langs denne til vi rammer dæmningen mod Siø.
Siø
Siø er 1,3 km² stor og har 16 beboere. Siø har for ikke særlig langtid siden, skiftet ejer efter at have været i privateje siden 1921. Den nye ejer er også en privat forretningsmand.
I 1959 blev Siø forbundet til Tåsinge via Siødæmningen og Siøsundbroen. I 1962 blev den forbundet til Langeland via Langelandsbroen.
Turen rundt om øen langs med vandet er fin, ikke den største oplevelse på turen, så der er ikke så meget at berette fra Siø.
Siøsundbroen
Siødæmningen er en 1,4 km lang kombination af dæmning og bro der forbinder Tåsinge og Siø. Den blev færdiggjort 1960. Broafsnittet som hedder Siøsundbroen, er en 558 m lang lavbro der som den første bro i Danmark blev bygget af store præfabrikerede betonkassedragere. Jeg kan ikke huske at have kørt over den bro nogensinde, uden der har været vejarbejde, så måske var valget af de præfabrikerede betonkassedragere ikke verdens bedste ide.
Vi har nu gået omkring de 25-26 km, så turen op af broen er lidt hård for nogen af os. Vejret er klaret noget op og solen står lavt på himlen, så udsigten over Rudkøbing er virkelig smuk.
Uret stod på knap 28 kilometer da vi stod ved bilen, vi havde flere afstikkere og en del pauser. Det er virkelig en hammer skøn tur, jeg er helt sikker på jeg skal på den igen til foråret eller sommer. Der var flere steder hvor vi gik i mudder og vådt græs, så der er virkelig nødvendigt med rigtig gode sko til denne tur. Der er muligheder for at sætte sig på bænke mv. på turen, men der er ikke mange steder.
Men igen et fantastisk planlægningsarbejde og jeg glæder mig til de sidste etaper på Øhavsstien.
Jeg loggede turen på Outdooractive, så ruten kan hentes her
Husk at LIKE min Facebook side, så du kan holde øje med mine ture
>> TROLDEBAKKEN PÅ FACEBOOK
