Fra godset skal vi nu ud og gå på asfalt og det går temmelig meget op af. Vejen er smal, så man skal virkelig passe på bilerne, en lastbil passerede os, vi måtte helt ind på marken og gå. Dette stræk er virkelig kedeligt. Efter, hvad der føles som 100 km, men nok var noget i retning af 2 kilometer rammer vi Løvehaveskoven. Hvorfor skoven hedder det, kan jeg desværre ikke finde, nogen der ved det?
I Løvehaveskoven passerer stien en mindesten for greve Lennart, der var en af lederne i den fynske modstandsbevægelse under anden verdenskrig og det kostede
ham livet i 1945. Under krigen var han under dæknavnene “Walther” og “Holger Petersen” med i en fynsk modstandsgruppe, der blandt andet deltog i nedkastningen af våben fra englænderne og udførte sabotage mod den tyske besættelsesmagt. Christian greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, far til den nuværende ejer af Hvidkilde, det var hans onkel.
Den anden mindesten er for Knud Hofman-Laursen,. ”Krofar” var dæknavnet for Knud Hoffman Laursen. Han læste til styrmand på Svendborg Navigationsskole.
Han blev tilknyttet modstandsbevægelsen. Her fungerede han som våbeninstruktør og havde opsyn med våbendepoterne i Kirkeby skovene.
Den 1. maj om aftenen var kommet våben ved nedkastninger fra de allierede englændere. Inden de skulle bruge udstyret, ville de lige afprøve en bazooka. Braget ved affyringen var så højt, at tyskerne i Ollerup havde hørt det. De gemte bazookaen midlertidig og aftalte, at man næste formiddag skulle mødes og bringe den i sikkerhed.
Da de dagen efter ville skjule den, bliver Knud Hoffman råbt an af en tysk patrulje. Han forsøgte at flygte ind over markerne, men blev omringet og skudt.
Pyha, en barsk historie om den ultimative pris disse unge mænd, og rigtig mange andre, har betalt for deres land
Løvehaveskoven ejes af Hvidkilde Gods.