Svendborg til Vester Skerninge, Øhavsstien tur 6 og tur 7.
På denne tur valgte vi at sætte bilen i Vester Skerninge. Herfra tog vi bussen til havnen i Svendborg. Det er betydeligt lettere at finde en parkeringsplads i Vester Skerninge, end Svendborg, så valget var let.
Vi tog Fynbus rute 931, men der er sikkert andre muligheder
Parkering var på Krovej, 5762 Vester Skerninge
Busturen tog 35 minutter, men nok tid til min datter faldt i søvn igen. Vi kørte hjemmefra 6.30, det er også tidligt en weekend.
Svendborg
Svendborg er en havne- og søfartsby på det sydlige Fyn. Byen har også haft status af købstad, grundet sin perfekte placering ud til Svendborgsund. Byen blev grundlagt i 1200-tallet og fejrede i år 2003 sin 750-års fødselsdag (det regnestykke forstår jeg ikke helt, måske nogen kan hjælpe?)
Byen blev befæstet med voldgrave, til beskyttelse og man antager byen fik købstadsprivilegier i første halvdel af 1200-tallet.
Svendborg var i 1600 tallet Fyns førende søfartsby, men det fik en brat ende med svenskekrigene i 1650’erne, hvor Svendborgs de fleste skibe blev ødelagt.
Først i begyndelsen af 1800-tallet kan byen rigtig tilbage i omdrejninger igen. I byen blev der etableret flere skibsværfter og havnen blev moderniseret. Som konsekvens heraf fik Svendborgs søfart og derved byen, et mærkbart opsving og handelen bragede derud af igen. Det ser ud til byen stadig klarer sig aldeles fremrangende, det tyder huspriserne på.
Byen var denne morgen enestående flot, der var stort set ikke en vind der rørte sig og solen var først på vej op.
Svendborgsundbroen
Byen er fuldstændig stille denne søndag morgen, kun ved det obligatoriske besøg ved bageren møder vi mennesker. Vi går igennem byen og rammer på et tidspunkt Svendborgsundbroen. Som sagt, hvor er det fantastisk smukt denne morgen. Svendborgsundbroen blev opført 1963-66. Broen er 1.225 meter lang og gennemsejlingshøjden er 33 meter. Broen består af 25 sæt meget slanke søjler, der bærer brobanen. For at gennemsejlingshøjden kunne blive stor nok, var det nødvendigt at lade brobanen fortsætte langt ind over land, så broen er dobbelt så lang, som sundet er bredt.
Sankt Jørgens Kirke
Turen fortsætter langs det imponerende smukke Svendborgsund. Her rammer vi Sankt Jørgens Kirke. Kirken er fra 1100 tallet og var oprindelig lavet i træ. Sankt Jørgen er de spedalskes skytshelgen. I forbindelse med den meget smukke kirke, ligger der en gård, Sct. Jørgensgårde. Den ligger helt parallel med kirken og var placeret uden for by muren, så de ikke smittede folkene i byen. Gården var til netop de stakkels mennesker der var ramt at denne frygtelige sygdom. Gården for spedalske er den eneste bevarede i Danmark. Den ligger parallelt med kirken og er virkelig flot velbevaret.
Stien fortsætter langs Svendborgs sundkyst ved Lilleng. Her lå tidligere den lille Kogtved Landsby. Landsbyen bestod af en samling bindingsværkhuse. Det sidste hus måtte lade sig rive ned i 1993 og kun den smukke gamle vandmølle er tilbage.
Egense Ås
Nej, det er ikke en stavefejl, det hedder en Ås.
En ås er en aflang bakke, som er dannet af smeltevandsaflejringer fra en gletsjer. Bakken forløber i landskabet næsten ligesom en flod snor sig, og det er jo også næsten hvad der skete. En Ås er netop dannet af materialer aflejret på bunden af en flod af smeltevand, som løb i en sprække i isen. Altså en flod der løb under gletsjeren.
I den sidste periode af istiden lå isen stille og smeltede langsomt. Isen havde en af lange dybe sprækker, og i disse sprækker løb smeltevandet ud mod kanten af isen. Smeltevandet var fuld af grus, sand og ler. Dette materiale blev aflejret på bunden af sprækken, når strømhastigheden var langsom. Altså sker aflejringerne ude i siden. Det rindende vand bugtede sig under isen, fuldstændig uforstyrret, ligesom en flod eller å bugter sig gennem landskabet uforstyrret af mennesker.
Når isen til sidst smeltede blev materialet på bunden af sprækken aflejret oven på jorden, og materialets sider blev buet nedad som sider på bakken. Hvordan, hvor og hvor meget der aflejret kom helt an på hastigheden, derfor kan de se meget forskellige ud og det er også meget forskelligt hvad strukturen er på de ting der efterlades.
Egense Ås er ca. 3 kilometer lang og har den meget sjældne status: Næsten intakt
Og så mødte vi naturligvis lige nogle heste min datter absolut skulle snakke med. Jeg jagter/nørder historie – hun jagter dyr, heldigvis er der plads til begge dele.
Hvidkilde
Noget af det næste vi ser på vores tur er de kæmpe store hovedbygninger tilhørende Hvidkilde Gods. Bagved dukker det imponerende hoved hus op, det er sindssygt flot og velholdt. Det samme gælder hele området omkring godset, det står virkelig 110%.
Hvidkilde Gods ejes og drives i dag af Carl Johan greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. Han har ejet det siden 2018, men familien har ejet stedet i over 300 år. Carl Johan han overtog det fra sin far Christian greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. Næste generation står allerede på spring, dog er det den yngste der står til at skulle drive godset videre, ikke den ældste, hvilket har givet en del ballade i familien, dem om det, vi nyder bare synet.
I 1725 erhvervede købmand Johan Lehn Hvidkilde af kronen for den gæld, som kongen skyldte ham.
I 1781 havde han tilkøbt så meget jord, at han kunne oprette baroniet Lehn med i alt 1.074 tønder hartkorn bøndergods.
Hvidkilde hovedbygnings midterfløj er fra cirka 1550 og genopført efter nedbrænding under grevens fejde.
Hvidkilde Gods er anlagt som skovenestegård, hvilket betyder, at gården ligger alene ude i en skov, uden en landsby omkring. Der er virkelig heller intet omkring godset.
I dag er deres aktiviteter delt ud på flere ben. Landbrug, skovbrug, jagt og en masse andre aktiviteter.
Landbruget, der i dag består af en masse udgør et samlet areal af ca. 950 ha. Derudover består Hvidkilde af ca. 1500 ha skov.
Godset er for øvrigt det tredje største gods på Fyn
Og tak til Hvidkilde, for lån af stengærde til et pit stop
Løvehaveskoven
Fra godset skal vi nu ud og gå på asfalt og det går temmelig meget op af. Vejen er smal, så man skal virkelig passe på bilerne, en lastbil passerede os, vi måtte helt ind på marken og gå. Dette stræk er virkelig kedeligt. Efter, hvad der føles som 100 km, men nok var noget i retning af 2 kilometer rammer vi Løvehaveskoven. Hvorfor skoven hedder det, kan jeg desværre ikke finde, nogen der ved det?
I Løvehaveskoven passerer stien en mindesten for greve Lennart, der var en af lederne i den fynske modstandsbevægelse under anden verdenskrig og det kostede
ham livet i 1945. Under krigen var han under dæknavnene “Walther” og “Holger Petersen” med i en fynsk modstandsgruppe, der blandt andet deltog i nedkastningen af våben fra englænderne og udførte sabotage mod den tyske besættelsesmagt. Christian greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, far til den nuværende ejer af Hvidkilde, det var hans onkel.
Den anden mindesten er for Knud Hofman-Laursen,. ”Krofar” var dæknavnet for Knud Hoffman Laursen. Han læste til styrmand på Svendborg Navigationsskole.
Han blev tilknyttet modstandsbevægelsen. Her fungerede han som våbeninstruktør og havde opsyn med våbendepoterne i Kirkeby skovene.
Den 1. maj om aftenen var kommet våben ved nedkastninger fra de allierede englændere. Inden de skulle bruge udstyret, ville de lige afprøve en bazooka. Braget ved affyringen var så højt, at tyskerne i Ollerup havde hørt det. De gemte bazookaen midlertidig og aftalte, at man næste formiddag skulle mødes og bringe den i sikkerhed.
Da de dagen efter ville skjule den, bliver Knud Hoffman råbt an af en tysk patrulje. Han forsøgte at flygte ind over markerne, men blev omringet og skudt.
Pyha, en barsk historie om den ultimative pris disse unge mænd, og rigtig mange andre, har betalt for deres land
Løvehaveskoven ejes af Hvidkilde Gods.
Vi må som land aldrig glemme den indsats, der blev lagt for at beholde Danmark på danske hænder og det med store personlige ofre undervejs.
Rødme Svinehaver
Rødme Svinehaver ligger på toppen af Egebjerg Bakker, hvor Øhavsstien nu har ført os hen.
Rødme Svinehaver er et ganske særligt sted, her kan man rigtig fornemmer hvordan naturen gennem årtusinder har udviklet sig. Området blev fredet i 1939, og i 2014 købte Naturstyrelsen området i partnerskab med Svendborg Kommune.
Rødme Svinehaver indgår i et 41 ha stort Natura 2000-område med natur af international værdi.
Der er udpeget 257 Natura 2000-områder i Danmark. Områderne dækker 8 procent af det danske landareal og 18 procent af det danske hav. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte en række truede, sårbare eller karakteristiske dyr, fugle, planter og naturtyper.
Vi benytter chancen for at tage en sidste pause inden vi rammer Vester Skerninge. Og hvad er bedre end varm kakao med flødeskum 😉
Mændenes Løkke
I Skoven, Mændenes Løkke ligger et Voldsted, det menes voldstedet er fra 1300 tallet.
Voldstedet består af en stor cirkulær borg plads, den er ca. 70 meter i diameter. Den var omgivet af en voldgrav, denne er nu tørlagt.
HILSEN TIL ARTHUR
Den ideelle nedkastningsplads, under modstandskampen under 2. verdenskrog, var et område på 600-800 meter i en kvadrat. Terrænet skulle være så fladt som over hovedet muligt og med fast jordbund, så de tunge containere ikke sank for meget ned i jorden. For at flyverne kunne finde stedet, måtte der i nærheden være meget tydelige vandløb, brede veje, jernbaner, meget karakteristiske skovkanter eller søer der kunne ses fra luften. Altså steder flyene meget nemt kunne genkende fra stor højde. Ligeledes var til- og frakørselsveje og der skulle være egnede gemmesteder for containere.
Et meget egnet område til denne, var et bakket terræn syd for Skjoldemose. Dette sted blev brugt flere gange i slutningen af krigen.
Og som altid når jeg har nørdet historie, finder min datter nogle dyr.
Vester Skerninge
Byen på godt 1000 indbyggere er nok primært kendt for deres smukke kirke og imponerende flotte kro.
Vester Skerninge kirke er en traditionel dansk landsbykirke hvis historie kan føres tilbage til 1200-tallet
Ved siden af kirken lå der allerede i 1688 en lille landbrugsejendom der hvor Anders Kromand opførte kroen i 1772. I 1806 blev den nuværende længe langs Krovej bygget til. I midten af 1800-tallet blev kroen brevsamlingssted og senere postekspedition.
Vi fulgte stort set Øhavsstien hele vejen. Vi lavede nogle små afstikkere til Hvidkilde Gods, Mændenes Løkke og Skjoldemose.
Kort og information kan findes via dette link. Stien er fantastisk godt afmærket, så jeg havde kun gang i telefon for at tage billeder
Der eneste toilet vi så under turen, var det gamle das ved Skjoldemose. Der er heller ingen indkøbsmuligheder undervejs, der er ganske få steder hvor man kan sidde og nyde sin mad.
I følge hjemmesiden skulle turene være på 2 x 11 kilometer. Men vi ramte 26 kilometer og 600 højde meter, så vi var lidt brugte.
Husk at LIKE min Facebook side, så du kan holde øje med mine ture
