Thorø er en ca. 65 ha stor halvø, det højeste punkt ligger 9 meter over havet. Halvøen er kendt for sin smukke uberørte natur. Halvøen Thorø ligger ud for den hyggelige by, Thorø Huse hvor der også er en parkeringsplads og et offentligt toilet.
Købte sit eget kongerige
Thorø er kendt som grosserer Harald Plums eget lille kongerige. I 1917 købte han Thorø for at oprette et ugeneret ferie stedfor sin familie. Harald Plum (1881-1929) voksede op i et velhavende købmandshjem i Assens.
Han opbyggede en kæmpe stor international koncern, baseret på salg af bl.a. konserves og smør. Det blev en kæmpe succes og han blev yderst velhavende
Koncernen gik nogle år efter ned med flaget, som følge af kommunisternes magtovertagelse i Rusland – et sammenbruddet der trak Landmandsbanken med i faldet i 1922, det siger lidt om hvor stor en forretning han havde kørende.
Harald Plum, der også blev kaldt “Gullaschbaronen,” fik bygget sin virksomhed op igen, men det hele krakkede igen i 1929, og denne gang mistede han livsgnisten og begik selvmord i sit hus på Thorø.
Tidligere kunne man sejle hele vejen rundt om Thorø, men pga. havstrømmenes materialetransport, er der fra begyndelsen af 1970’erne til midten af 1990’erne sket det, at sandtilførslen er vokset på tværs af Thorø Sund og har gjort Thorø landfast med Thorø Huse.
Thorø ejes i dag af Københavns Lærerforening, så flere steder er der ikke adgang. Men går man langs vandet rundt om øen, er der ingen problemer.
Der er offentlig adgang til strandene rundt om øen og en rigtig fin sti det meste af vejen rundt.
Jeg gik over broen fra Thorø Huse og så snart det var muligt, gik jeg ned på stranden venstre om øen. Det første stykke er på strand, men efter et pænt stykke, rammer man den etablerede sti. Der kunne man jo passende tage sig en kop kaffe.
Turen rundt om øen er vandvittig flot, nu var jeg også exceptionel heldig med vejret denne dag. Ude på spidsen af øen, er der næsten altid nogle lystfiskere på jagt efter havørreder. Du får også selvskab af en masse får, de er vildt nysgerrige og det er svært at få kaffen helt for sig selv.
Turen rundt er sindssyg smuk og pånær et par få steder ( ikke slemt) kunne jeg gå tørskoet rundt, selv over engen.
Uhyggeligt fund på Thorø
På vestspidsen af halvøen en er rejst et kors. I forbindelse med grusgravning blev der får år tilbage, fundet en grav med skeletterne fra en voksen og to børn. Graven menes at stamme fra den tidlige oldtid.
Turen er på 5 kilometer, den kræver godt fodtøj. Der var masser af muligheder for at kombinere den med jordbassinturen i Assens og turen fra Assens og ned til Thorø Huse.
>> Jordbassinerne i Assens
>> Turen fra Assens til Thorø Huse
Husk at LIKE min Facebook side, så du kan holde øje med mine ture
>> TROLDEBAKKEN PÅ FACEBOOK
Turen var planlagt i Outdooractive, her burde ruten kunne findes ved at klikke på nedenstående link.