Zip-off bukser

Vandrebukser

Vandrebukser syntes jeg er groft undervurderet. Det er sindssygt vigtigt man klæder sig rigtigt på til den aktivitet man vil udføre. 

Jamen, det er jo bare en gåtur, hvorfor skal jeg have specielle bukser på til det?

– Det bestemmer du naturligvis fuldstændig selv, men det at klæde sig i forhold til den aktivitet man vil udføre, syntes jeg er sindssygt vigtigt. 

Prøv at gå 20 kilometer i et par cowboybukser eller nogle bukser med for højt indhold af bomuld. Jeg vil næsten garantere, at dine ben bliver overophedede, da dine bukser suger alt fugt og dine lår/ben bliver røde og irriterede. Det ender desværre oftest med, at turen bliver ødelagt og er det helt slemt er dine lår “kogte” de næste mange dage. Nogle gange ender det i deciderede slidskader, hvor irriteret hud gnides mod stof eller andet hud og der opstår meget ømme slidskader. Det kan tage rigtig langtid, at komme af med sådanne slidskader, så hvorfor ikke forebygge det? 

Bomuld og ikke åndbart syntetisk materiale er NO GO til vandreture

Per Korsgaard
Vandre nørd
Avernakø strand

Det svære valg

Det at vælge de helt rigtige bukser er et meget svært valg. De må ikke være for varme, ikke for kolde, de skal være vindtætte, de skal være åndbare osv.

Det handler i bund og grund om at ramme den rette balance mellem vind- og vejrbeskyttelse og åndbarhed.

Der kan sagtens være koldt når du går afsted om morgenen og hedt når du rammer middag. Er det rigtig koldt, kan man tage et par Merino uld bukser indenunder. 

>> Læs om Merino uld her

Bukserne bør ikke være vandtætte, så kan du heller ikke ånde i dem, det er meget være. Kommer der en let byge, bør de hurtigt kunne tørre op igen. Kommer du ud i regn, bør du have en decideret regn buks med. Jo længere og jo mere en udfordrende rute du går, jo varmere og jo mere varme har dine ben brug for at kunne komme af med, derfor er åndbarhed virkelig essentielt. 

Mine 12 krav til mine vandrebukser

Vandrebukser har forskellige formål, de skal naturligvis beskytte mod kulde og vind men jeg sætter meget store krav til mine vandrebukser.

Jeg har prøvet at lave en liste her:

  • De skal naturligvis sidde godt
  • Gerne elastik / Stretch i livet
  • Der skal være bevægelsesfrihed
  • De må gerne være slidstærke
  • De bør være hurtig tørende
  • De bør have forstærkninger på knæ og bagdel
  • Stretch materiale i lår og bagdel
  • Ikke alt for nemme at gøre beskidte
  • De må gerne have en praktisk farve
  • De må afgjort ikke larme når jeg går
  • Gerne masser af lommer
  • Mulighed for justering af bunden af benene, så de sidder til, men ikke for stramt

Ikke alt er krav, men virkelig egenskaber jeg sætter pris på:

  • Udluftning ved lår og gerne læg 

Stretch i livet

Stretch eller elastisk i livet i bukserne er også noget jeg sætter pris på. Jeg syntes det eer fedt bukserne sidder til, naturligvis ikke for stramt, men de sider ordentlig i livet.

Forstærkninger knæ

Bukserne bør ogås have en form for forstærkning på især knæ. Sætter du dig på knæ, sætter du knæ i mod noget du skal forcere eller andet, så ødelægges knæene meget nemt. Forstærkningerne beskytter både dit knæ men giver også dine bukser forøget levetid.

Nogle vandrebukser kan man sætte knæpuder i, ved vandreture er det ikke nødvendigt, men en fed funktion til feks vandring steder hvor meget skal forceres eller andet aktivitet der kræver man ligger meget på knæ.

Justering ben

Jeg kan blive helt hysterisk hvis mine bukser ikke sidder ordentligt i benene. Flagre de rundt når jeg går er det møg irriterende, det er også irriterende hvis de sidder for stramt. Så jeg sætter stor pris på de bukser der giver mulighed for justering. Jeg foretrækker klart denne justering er med knapper, men velcro giver præcist den samme mulighed. Jeg syntes velcro i bukseben samler alt muligt skidt op og bliver ødelagt, så jeg foretrækker knapperne.

Nogle bukser har også en funktion, så bukserne kan hægtes på støvlerne, jeg har et par bukser der kan det, men jeg bruger det aldrig.

Zip-Off bukser

En anden mulighed er zip-off bukser, hvor du via en lynlås simpelthen lyner dine ben af. Det virker fremragende, men man skal se sig godt for, min ene par, lynes af lige under knæet, så hvis jeg sidder på knæ, sidder jeg lige oven i lynlåsen og det gør nas.

Som alternativ til Zip-off bukser, findes der lange vandrebukser på markedet, hvor man kan lyne op langs lårene, så man får luft ind. Nogle enkelte har desuden mulighed for at man kan lyne op langs ens læg, det er hammer smart.

Zip-off bukser

Med en lynlås kan du ændre dine lange bukser til short. Bemærk lynlåsen er over knæet på disse bukser, hvilket er et must

Ventilation lår

En lang lynlås langs låret kan åbnes op og frisk luft strømmer ind til låret. Det er en virkelig fed detalje og jeg har det i flere af mine vandrebukser i dag.

Det vigtigste i alt dette her er, at de bukser du køber sidder godt på dig. Vi er alle forskellige, vi har forskellige krav og ønsker, vores kroppe er forskellige, så hvad der sidder fantastisk på mig, sidder måske dårligt på dig. 

Denne artikel er kun ment som inspiration til dit næste køb, det kan være din liste er på 6 punkter eller 15 punkter, det er bare vigtigt at man tænker over hvad ens ønsker er. Jeg har et par bukser liggende til over 1000 kr jeg ikke gider gå i, det er smadder irriterende.

Så ud og prøv en masse par og find de vandrebukser der passer dig

Billederne brugt i artiklen, er venligst udlånt af RevolutionRace 

 

 

Husk at LIKE min Facebook side, så du kan holde øje med mine ture
>> TROLDEBAKKEN PÅ FACEBOOK

Indlæg oprettet 61

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen